Lær af vores Birgit

Kære Løkke, Mette F, Thulesen-Dahl og andre partiledere. Nu kender I alle sammen navnet på vores borgmester her i Frederikshavn, Danmarks mest populære. Hun hedder Birgit S. Hansen.
Nu skal I høre, hvordan hun laver kommunens finanslov, budgettet.
Der ligger først et digert budget fra administrationen, som fremskriver aktiviteterne med det, som byrådet allerede har vedtaget og med de tal, det er muligt at vride ud af Indenrigsministeriet.

Alle til forhandling
Ved førstebehandlingen inviterer Birgit alle partier til budgetforhandling. De fremsender deres ønsker og forslag på forhånd, og dem regner forvaltningen ind, hvis det er muligt. Så mødes alle partier og drøfter tingene igennem. I år klarede de det så vidt jeg ved på 1 møde. Så kom de alle sammen ud med brede smil om munden og præsenterede det fælles budget.
Enhedslisten får ingen ønsker opfyldt, for partiet starter med at fremsætte krav, som ingen andre er enig i, og så forlader de mødet. Var de blevet, kunne de have fået et par mærkesager igennem.
De små partier fremsætter få krav og får dem helt eller delvist igennem. De ved godt, at de har mindre indflydelse end de større og store partier. Og for bordenden sidder Birgit, der bestemmer mest, for Socialdemokratiet er langt det største.

0 afstemninger på fire år
Det budget danner grundlaget for det daglige arbejde i udvalgene. Her foregår tingene efter nogenlunde samme recept. Socialudvalget har i de seneste fire år haft 0 afstemninger. Alle sager er afgjort i enighed. Det samme er vist tilfældet i Arbejdsmarkedsudvalget,  Sundhedsudvalget og Distriktsudvalget.

Plads til uenighed
Er de da ikke uenige om noget som helst? Jo, sikkert. Men de taler sig til rette om det. De går efter den bedste løsning for kommunen - nogle gange med hvert sit udgangspunkt. Det er bedre at præge en afgørelse lidt end at stemme imod og ikke få nogen indflydelse.
Den måde at arbejde på skaber resultater og tilfredse vælgere.

Snævert flertal
Kære Løkke, Mette F., Thulesen-Dahl & co. Vær søde at bruge den samme metode på Christiansborg. I vil sikkert sige, at flertallet af alle love vedtages af alle partier. Men alt for tit laver I smalle finanslove uden seriøse forsøg på at samle hele Folketinget. Og alt for tit laver I vigtige politiske forlig med et snævert flertal. Det er for mig et tegn på en kultur, hvor det mere gælder om at få ret end at opnå resultater.
Det er ikke populært i befolkningen. Vi kan lide de folk, der arbejder for sagen og for fælles, holdbare løsninger. De får mange stemmer.

Ord kan smitte

Her til morgen så jeg denne overskrift på DR: Norovirus i østers fra Lem Vig - ti er blevet syge.
Det var morgen, så jeg opfattede det første ord som Novovirus. Jeg tænkte, at det åbenbart var et udslip fra en af Novos fabrikker.

En læsefejl fra den dumme
Så blev jeg lidt nysgerrig, for så vidt jeg ved, har Novo ingen produktion i Lemvig og omegn.
Det viste sig at være en læsefejl fra min side. Jeg kendte ikke ordet Norovirus, og der kom heller ingen forklaring i artiklen. Der stod blot, at virusen stammer fra en menneskelig kilde.
Jeg måtte på nettet for at opklare sagen. Norovirus er den virus, der fremkalder Roskildesyge - ond bræksyge, hvis første tilfælde blev opdaget i Roskilde.
Historien kunne slutte her med en konklusion om, at jeg er for dum. Som oplyst borger burde jeg kende ordet Norovirus.

Overflødigt ord
Men jeg mener, at fejlen ligger hos DR. Der er mange andre end mig, der ikke kender ordet Norovirus. I stedet for, at vi skal føles os dumme, skal journalisten bruge ord, vi forstår. Det afgørende ved sagen er ikke, om det er en Norovirus - det er at Fødevarestyrelsen har forbudt østersfiskeri i Lem Vig, fordi 10 mennesker er blevet syge af dem.
Jeg tror, jeg kender forklaringen. DRs artikel bygger på en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, og i den er det første ord Norovirus.

Lader læseren i stikken
Vores sproglærere på journalisthøjskolen kaldte den slags for sproglig afsmitning. Kildernes ord smitter simpelthen journalisterne. Uden at tænke nærmere over det, bruger man ekspertens ord, og så lader man læseren i stikken.
I langt de fleste tilfælde kan man skrive det samme med ord, som alle forstår. Blot man som skribent er opmærksom på det, er det slet ikke noget problem. Nogle gange er det nødvendigt at bruge et fremmedord, og så skal man gøre sig den ulejlighed at forklare ordet til læseren.
Det svære er at opdage, at man er blevet smittet.
Det er så ikke tilfældet med Roskildesyge.

Jamen, vi havde en dejlig tur II

Her i weekenden havde Solle og jeg planlagt en tur til København. Godt hotel, BogForum og middag med mine brødre på et sneaky sted.
Jeg holdt fri fredag, og vi tog det stille og roligt, da vi først skulle med fly kl. 11.55.
Kl. 10.20 så jeg en besked om, at flyet fra Aalborg desværre var aflyst. Jeg kunne hurtigt konstatere, at der ikke var andre ledige fly den dag, så vi traf en rask beslutning om at tage Mols-Linjen kl. 12.30. Vi tog hjemmefra to timer før afgang og skulle lige omkring og aflevere en hund nede i byen. Den nåede at vælte en vase, som vi lod ligge, og så var det ellers afsted i en rasende fart.
En rolig morgen og formiddag var forvandlet til en stresset køretur. Solle var chauffør, mens jeg ordnede det praktiske med billetter og afbestillinger.

Næstsidst til færgen
Vejret var frygteligt. Det stod ned i stænger og til tider var der også hagl. Vi fulgte løbende med på GoogleMaps, og tiden lå hele tiden og svingede. Vi nåede det selvfølgelig. Tjek ind og direkte ombord på færgen som næstsidste bil. Solle var helt udaset efter en anstrengende tur.
Så gik alt fint. Vi parkerede bilen i Vanløse og tog Metro ind til byen. Bommelom. Hyggelig aften med god mad, super dag på BogForum og en rigtig hyggelig middag. Vi sluttede på et lille værtshus i en sidegade til Nørrebrogade med drinks og god snak.

Tidligt afsted
Søndag morgen tog vi alt for tidligt afsted fra city og øjeblikket efter stod vi ude i Vanløse. Der var oceaner af tid til at nå færgen. Jeg trillede ind på en tankstation, og da vi kørte derfra, meddelte en skærm i bilen, at trykket var for lavt på venstre baghjul.
Vend om og ring til Tophjælp. De lovede at sende en mand inden 60 minutter, og jeg bad om hurtigere betjening. Flinke Henrik fra Falck var der under en halv time senere. Han fandt et stykke metal i dækket, som han ikke turde røre. Så vi aftalte at drøne mod færgen og så ville der holde en ny Falckmand i Aarhus og hjælpe os.

Flink Falckmand nummer to
For anden gang i den weekend havde vi pludselig stress på for at nå færgen. Jeg offentliggør ikke farten, men der var nærmest ingen trafik og vejret var fint, så vi nåede det uden større problemer. Og dækket holdt luft. Flink Falckmand nummer to konstaterede, at trykket var fint, så vi fortsatte til Frederikshavn, hvor Solle nu har bestilt et nyt dæk.

Vælg selv morale
Du kan frit vælge morale på denne historie.
En mulighed er, at det kan betale sig at være i god tid. For så kan man nå at tage højde for ubehagelige overraskelser.
En lige så rigtig konklusion er, at det ikke nytter at være i god tid. Man ender alligevel med at jage afsted.
Min eftertanke er: Vi havde en dejlig tur.

Forbyd ulovligheder

Mus, frøer og fugle er vist de eneste, der bliver slået ihjel her ude på Flade Rævdalvej, hvor ingen vil bo. På Nørrebro går det anderledes hedt for sig. På to dage er to bandemedlemmer blevet myrdet af rivaler.
Det er den foreløbige kulmination på mange måneders kampe og skyderier mellem grupperinger af kriminelle i hovedstaden og i andre storbyer. Det er ulykkeligt og uhyggeligt, og jeg forstår beboernes frygt.

Fred og tryghed
Jeg forstår også deres og mange andres ønske om at få gjort noget ved sagen - at få stoppet bandekrigen, så beboerne på Nørrebro kan leve i fred og tryghed.
Men der er ikke et quick-fix. Der er problemer i denne verden, som ikke lige lader sig løse. Bande-, rocker- og mafiakriminalitet hører til i den kategori.

Kun banderne kan stoppe krigen
Justitsministeren, Folketinget, politiet, naboerne kan ikke stoppe voldsomhederne. Det kan kun banderne selv. Det er dem, der skyder på hinanden (og på andre). Og det er dem, der driver en ulovlig forretning med med stoffer og våben, hvor vold og trusler er en del af forretningsgrundlaget.
Rivaliserende bander, der lever af kriminalitet, kæmper om markedet. Og vold avler vold, så med jævne mellemrum optrapper de konflikten mellem sig og terroriserer dele af byen.
Politi og myndigheder kan være over dem, stresse dem, sætte så mange som muligt i fængsel og måske få held med at konfiskere våben og sorte penge. Det kan forhåbentlig med tiden få krigen til at ebbe ud.

Forbud mod foreninger
I afmagt arbejder regeringen nu med et forslag om at forbyde banderne. Det skal igennem Højesteret, og det er  et skråplan. Forbud mod foreninger er grundlovsstridigt, uanset hvilke fikse ord, juristerne kan pakke det ind i.
Og det hjælper ikke en snus. De her typer er i forvejen dybt kriminelle. Mange af dem begår hver dag meget alvorlig kriminalitet. Så de vil næppe lade sig afskrække af, at deres bande også er ulovlig.
At forbyde en forening vil kun skabe endnu et problem, som ikke kan løses, og det vil ikke bidrage til at stoppe bandekrigen.