Der er vejr, der skal trækkes

 Ingenting her - og ingenting der

I dag havde jeg en nydelig liste med opgaver, jeg skulle nå på arbejdet. De fleste kom jeg igennem, og så nåede jeg endda et par stykker til uden at have travlt. Det er et nyttigt trick for mig at lave lister, for så når jeg mere end planlagt, og jeg kommer som regel til bunds.

Et skønt program
Billedet her ovenfor er min to-do liste for påskeferien. Ingenting her og ingenting der. Der er mad, der skal spises, der er vejr, der skal trækkes, og der er søvn, der skal soves. Det er et skønt program at have foran sig.
Det betyder ikke fem dage på sofaen. Allerede på den første fridag kommer vi i tanke om et eller andet, og lige pludselig står jeg og saver noget ned eller maler et eller andet sted. Der skal nok dukke et projekt eller to op i påskeferien, og det har jeg intet imod.

Selvbedragerisk glæde
Det er skønnere at lave noget end at kigge ind i væggen. Men det er en særlig glæde at have nogle dage foran sig, hvor der ikke på forhånd ligger et program og en forventning om, at jeg skal nå noget særligt.
Der er en god portion selvbedrag i det, for jeg ved godt, at der er ting herhjemme, som vi ikke kan lade ligge, når vi får fem fridage. Men der er noget berusende ved at tænke på de mange dage, hvor vækkeuret ikke skal ringe og vi bare laver det, der falder os ind.

Frihed fra hvad?
Det er frihed. Men frihed fra hvad?  Jeg lever jo ikke et liv i fangenskab til hverdag. Tværtimod. Jeg bestemmer selv og planlægger selv min tid. Den frihed administrerer jeg ved at arbejde hver dag og sørge for at få noget fra hånden.
Det er hverdagen.
Nu kommer der så fem fridage, hvor jeg garanteret også ender med at bestille en hel del. Det kalder jeg frihed.
Hvis ikke jeg havde arbejde, ville jeg så heller ikke have nogen frihed? Eller ville jeg kun have frihed?
Godt, jeg ikke har tid til at tænke over det.