fredag den 26. februar 2016

Alfahanner

En alfahan er den ubestridte leder af en chimpanseflok. Den er far til alle ungerne, og den bestemmer, hvem der skal gøre hvad i flokken.
Får alfahannen ikke sin vilje, kan den eksplodere af vrede, forfølge sine modstandere, gå til angreb eller blot løbe dominerende rundt i chimpanseflokkens område.
Alfahannen giver ikke sin magt fra sig. I zoologiske haver har man eksperimenteret med forskellige bedøvende midler for at støde en alfahan fra tronen og få en yngre til magten. Men det er næsten umuligt. Alfahannen er hinsides normale spilleregler.
Med sin truende og meget dominerende adfærd kan alfahannen kæmpe sig ud af selv de værste kriser. Det er ikke nødvendigvis godt for flokken, men det er det eneste, alfahannen har i hovedet. Hans fornemste opgave er at holde sig selv til magten. Så er det underordnet, hvad han bruger magten til.

Venstres formand hedder Lars Løkke Rasmussen.
De konservatives formand hedder Søren Pape Poulsen.

søndag den 21. februar 2016

Vi har rigeligt med penge

Herlig overskrift, ikke.
Det er et citat fra en fagforeningsleder, som blev interviewet i Weekendavisen. Han hedder Niels Christian Barkholt og er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Han forlanger ikke flere ressourcer til det sociale område. Han vil have pengene brugt langt bedre.

Indberetning og dokumentation
4000 socialrådgivere i kommunerne bruger ifølge Barkholt 80-90 procent af deres tid med indberetning og dokumentation. Så er der 10-20 procent tilbage til at hjælpe udsatte børn og familier med problemer.
Hver gang, der dukker en sag op i medierne med et barn, som en kommune trods flere indberetninger ikke har kunnet hjælpe, kommer der nye krav om kontrol og indberetning. Og det øger risikoen for, at andre børn bliver svigtet.
Det er kugleskørt, at samfundet sætter kvalificerede folk til at producere bureaukrati i stedet for at udøve deres faglighed. Det er spild af penge, og i det her tilfælde er det dobbelt dyrt. For de børn, der ikke får hjælp, bliver med tiden en kæmpe udgift for samfundet. Og de får et sølle liv.

Sygeplejersker
I næste uge kan Weekendavisen køre videre med sygepejersker. Deres arbejdsliv er også blevet forpestet af dokumentation. Noget af det er helt nødvendigt, nemlig information om det, de gør ved patienterne. Det skal læger og andre sygeplejersker naturligvis vide. Men oveni det kommer en omfattende tidsregistrering og kontrol, som hver dag sluger tusindvis af timer, der kunne være brugt på at tage sig af patienter.

Jobcentre
Og så kan de tage fat i de stakkels jobcentre, der administrerer verdens mest komplicerede lovgivning om beskæftigelse. Alt skal følges til punkt og prikke, og det skal dokumenteres. Ellers mister kommunen tilskud fra staten.
For et par år siden lavede en lille a-kasse en kampagne, hvor de satte en printer til at trykke alle love, bekendtgørelser og cirkulærer på området ud. Det tog over en uge, for der var mere end 22.000 sider. Ordførere fra alle partier rystede på hovedet og lovede at gøre noget ved det. Siden er der kommet et par tusinde sider mere til.

Sluk skærmen og rejs dig
Det er åbenbart svært at ændre. Spørg en hvilken som helst politiker, om vedkommende går ind for, at socialrådgivere, sygeplejersker og jobkonsulenter sidder begravet i bureaukrati. De vil alle sammen sige, at det er for galt, og at der skal gøres noget ved det. Men de kan ikke.
For øjeblikket efter er der mere kontrol, flere regler og mere bureaukrati.

Måske er den eneste vej frem en god gang kollektiv civil ulydighed fra medarbejdernes side. Sluk skærmen, rejs dig og tag ud og løs opgaver for borgerne. Giv pokker i indberetningerne - bare i en uge eller en måned. Og lad os så se, hvad der kommer ud af det.
Det går helt sikkert ikke ud over nogle børn, patienter eller ledige.

tirsdag den 16. februar 2016

Sygehuset skal være motionscenter

Jeg har længe ment, at motion er vigtigere for vores sundhed end medicin.
I dag kom der endnu et indicium. Politiken refererer et forsøg, der dokumenterer at kræft vokser markant langsommere hos mus, der motionerer end hos mus, der ikke får motion.
Forskere fra Rigshospitalet og Herlev Hospital er overraskede, og de føler sig ret sikre på, at effekten også gælder hos mennesker. De har sat et forsøg i gang, og mon ikke resultatet bliver, at det er bedre at motionere end at sidde stille.

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE3063143/ny-forskning-motion-haemmer-vaeksten-af-kraeft/

Sadl bare om
Det er fint med den slags forsøg, og de skal selvfølgelig fortsætte.
Men vi har altså så mange indicier for motions gavnlige effekt, at vi roligt kan sadle om i det danske sygdomsvæsen. Sygehusene skal være byens største motionscentre. Motion skal være en del af enhver behandling. Patienten skal have et træningsprogram med hjem, og lægerne skal udskrive motion til alle med livsstilssygdomme.

Sukkersyge smitter ikke
Motion kan helbrede folk. Langt bedre end medicin.
Sukkersyge er ikke en smitsom sygdom. Og den bliver ikke kureret med insulin. Det er nødvendigt for sukkersyge at tage insulin, men de bliver ikke raske af det.
Derimod er der talrige eksempler på folk, der har kureret sig selv for diabetes ved at motionere. En rask gåtur på 5-10 kilometer hver dag sætter gang i det forunderlige maskineri, der gemmer sig i en menneskekrop. Og den starter positive processer. De indre organer får det bedre, og kroppen producerer nyttige stoffer, som helbreder sygdomme.
Den kan oven i købet frigive morfinlignende stoffer, som fremkalder en lykkefølelse og hæmmer stress og depression.

Motion skal sættes i system
Jeg påstår naturligvis ikke, at motion kan erstatte det, som politikerne kalder for sundhedsvæsenet (og som er et sygdomsvæsen). Der er fortsat brug for læger og psykiatere. Men motion skal være en integreret del af deres hjælp til patienterne. Ikke bare en anbefaling eller en lille løftet pegefinger.
Og motion er den vigtigste forebyggende indsats. Det må kunne sættes i system, så flere dyrker motion. Der er masser af penge i sygdomsvæsenet, og vi kan spare helt enorme beløb, hvis bare hver femte patient fik regelmæssig motion.

Start i Nordjylland
Et storstilet forsøg kunne passende starte her i Nordjylland, som desværre er den mindst sunde region. Jeg er sikker på, at nordjyderne kan rykke fra sidste- til førstepladsen på 10 år, hvis vi for alvor får gjort motion til en del af hverdagen.

mandag den 8. februar 2016

Den ligegyldige gadget-test

 Her er dagens tur på Apple Watch (tv) og Endomondo

I den seneste tid har en grum mistanke gnavet i mig: At mit Apple Watch var lidt for flinkt, når det målte tid og længde på mine løbeture.
Jeg har en tur på omkring 10 kilometer, som uret måler til 10,8, og jeg syntes også, at mine gennemsnitstider var lidt for nydelige.

Dobbelt måling
Så i dag besluttede jeg mig for at gennemføre en gadget-test. Den var uhyre enkel. Jeg løb en tur hjem fra arbejde, som ifølge Apple Watch var knap 12 kilometer. Jeg slog Endomondo til på telefonen og startede en løbetur på uret. Og så løb jeg bare.
Det var en skøn tur. Regnen var holdt op, blæsten løjede af, og solen tittede frem. Det var køligt og friskt, og det var dejligt sejt op ad den stejle Flade Kirkevej.
Jeg kiggede hverken på ur eller telefon undervejs, så jeg anede ikke, hvordan testen spændte af.

Æbleuret stod af
Jeg svedte ret meget, og det bryder æbleuret sig ikke om. Så det stod af ved 11,670 kilometer. Jeg kan se på tiden, at det var lige da jeg kom ind på gårdspladsen. Endomondo viste 11,890 kilometer, så jeg løb lige lidt frem og tilbage for at nå op på de 12 kilometer.
Resultatet var altså lige omvendt end mine forventninger. Turen var et par hundrede meter længere på Endomondo end på Apple Watch.
Men forskellen er meget lille, og ingen af apparaterne er formentlig præcise. Hvis jeg løber den samme tur en anden dag vil både Apple Watch og Endomondo sikkert måle distancen lidt anderledes op.

Gps og skridt
Som jeg har forstået det, bruger Endomondo telefonens gps til at måle afstand med, mens Apple Watch beregner ud fra mine skridt. Jeg er ret imponeret over, at de kan nå nogenlunde samme resultat.
Og jeg er tilfreds med, at Apple Watch viser en nogenlunde rigtig distance. For jeg vil helst løbe uden telefonen, og det er nemt og sjovt at følge med på aktivitets-appen, der hører med det overflødige ur.
Men det allerbedste var, at jeg tænkte over ingenting under hele turen.