Lyt en bog

 20 timers japansk fantasi til bilens højttaler

Rigtig mange af os (mænd) får læst langt færre bøger, end vi gerne vil. Det er den berømte tid, der endnu engang må tage skylden. Når vi nu ikke selv vil stå ved vores prioriteringer.
Et godt trick til folk, der føler sig travle og gerne vil høste af litteraturens skatkammer, er lydbøger. De giver indhold til vores spildtid.

Murakamis næstbedste bog
Jeg kører Danmark tyndt i en gul bil. I denne uge blev det til over 2000 kilometer og med en gennemsnitsfart på 90, var det over 20 timer. En del af dem har jeg tilbragt med at høre Haruki Murakamis fabelagtige roman Kafka på Stranden. Jeg er stor fan af den fantasifulde japanske jazzcafé-ejer, og jeg troede, jeg havde læst hans bedste bøger. Men den her stryger ind på andenpladsen efter den lille løbebog Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe.

20 timer
Oplæseren tager 20 timer om at stave sig igennem Kafka på Stranden. Det første kvarter skal man koncentrere sig noget, men når man er fortrolig med romanens univers, bliver man på mystisk vis en del af bogen uden at koncentrere sig synderligt om den. Jeg kan lytte til lydbog i flere timer uden afbrydelser og uden at blive træt. Det er bare hyggeligt.

I bilens højttaler
Teknisk er det pærenemt her i 2016. Jeg har lånt bogen på eReolen og downloadet den til min telefon. Jeg kobler telefonen til bilens højttaler med et usb-stik og trykker play. Så kommer oplæserens behagelige stemme ud i højttaleren.
Ringer min telefon, stopper oplæseren og fortsætter igen, når samtalen er forbi. Vil jeg lige høre en radioavis, kan jeg slå over på radio og fortsætte med bogen bagefter.
Når jeg er kommet hjem, kan jeg høre videre i bogen, mens jeg går tur med hunden eller ordner noget i haven. Så bruger jeg bare øretelefonerne.

5 gratis bøger om måneden
eReolen er bibliotekernes gratis udlån af e-bøger og lydbøger. Flere store forlag vil ikke være med, så udbuddet er begrænset. Men der er mange tusinde timers læse- og lyttestof. Jeg tror, man har ret til at låne 5 bøger pr. måned, og det er jeg aldrig i nærheden af.
Man kan selvfølgelig også købe lydbøger hos forlagene. Det fungerer lige så nemt, og så har man jo bogen til evig tid og skal ikke have den hørt færdig i løbet af en måned.

E-bøger uden sjæl?
Som oplevelse er en lydbog helt på højde med en traditionel bog. Derimod er jeg aldrig blevet helt dus med ebøgerne. Jeg har masser af dem og har også læst nogle stykker, men hver gang jeg har en fysisk bog, tager jeg den før den næste e-bog.
En gammeldags bog er en bedre ven end en app. Den har mere sjæl.
Det har lydbogen også. For der får jeg stemmen med, og når jeg har hørt på den i mange timer, er oplæseren min fortrolige. Vi har noget sammen, og vi har kun været os to om det.

Sæt stikket i

Skønt arbejde at tage sådan en selfie på en bjergtop.

Vi har lige været på ferie i en uge. Dejlig tur til Mallorca med gode venner. Afslapning, traveture, sightseeing, god mad og lidt for meget vin. Sådan skal det være.

Forberedelse til en spændende uge
Jeg har også fået lidt arbejde fra hånden. Ikke meget, men det nødvendige. Jeg har en spændende uge foran mig med workshops og møder, som kræver forberedelse. Og det har jeg kunnet gøre i ro og mag på min ferie.
Jeg har også læst min mail og svaret på nogen af henvendelserne. Det er ikke hårdt. Det er ikke stressende, og det ødelægger ikke ferien. I hvert fald ikke for mig.

Jeg kan selv bestemme
Jeg er så heldig at have et arbejde, jeg selv synes er spændende og meningsfuldt. Det er det også, når jeg holder ferie. Jeg er også så heldig, at jeg selv kan bestemme, hvornår jeg vil lave mit arbejde. Det behøver ikke altsammen at foregå inden for et planlagt tidspunkt. Jeg kan ordne lidt arbejde om aftenen, om morgenen, i weekenden eller når jeg er på ferie.
Jeg er endda så heldig, at mit arbejde ikke er en belastning.

Energi og liv 
Jeg har meget sjældent brug for at trække stikket ud. Og jeg synes egentlig, det er et skørt udtryk.
Jeg vil meget hellere sætte stikket i. Det giver energi og liv.
Jeg vil sætte stikket i til en aktiv og sjov ferie sammen med Solle og vores venner. Jeg vil sætte stikket i til nye oplevelser og indtryk rundt omkring i Verden. Og jeg vil sætte stikket i til at løse nogle af de opgaver, vi har gang i Tankegang.
Livet er ikke kun fritid og ferie. Livet er ikke kun arbejde.

Berigende, sjovt og besværligt
Begge dele skal være berigende og sjovt. Og begge dele er engang imellem besværligt.
Men det må ikke være sådan, at man arbejder for at få råd til at gøre det, man virkelig har lyst til. Eller at man lever for at arbejde, for det er simpelthen for fattigt.

Kommunal mail på en søndag
Og du skal ikke tro, at det kun er chefer i private virksomheder, der arbejder i weekenden. For kort tid siden tikkede der en mail ind fra en konsulent i en kommune. Her var en dagsorden til et af ugens møder. Tak for den. Dejligt at få den på plads, inden jeg går en tur i skoven med Bertha.

Energiforladt minister

Ungdomskoret Fristedet gav energi til konferencen, så det er værd at vise et billede af.

Jeg har lige været til to dages skøn konference i Aalborg: Teknik og Miljø. Her kom 630 mennesker, der interesserede sig for kommunernes arbejde med natur, miljø, energi, byggeri, planlægning, veje og alt det andet, som Tankegang fortæller historier om.
Politikere, embedsmænd og samarbejdspartnere kommer for at lære af hinandens eksempler, og dem er der rigtig mange af. Kommunerne sætter mange fine projekter i gang for at gøre by og land mere attraktivt, for at bruge mindre og renere energi og for at hindre oversvømmelser og forurening af vandløb, søer og fjorde.

Oplæser fra et ministerium
I hele den stemning var et absolut lavpunkt en oplæst tale fra en uoplagt og uengageret mand, der stod på scenen i et kvarter fredag morgen. Han hedder Lars Chr. Lilleholt og hans titel er energi- forsynings- og klimaminister.
I hans manuskript stod der, at forsyningsselskaberne skal spare og effektivisere og gerne lægge sig sammen. Økonomi, økonomi, økonomi og organisation var det, oplæseren interesserede sig for.

Smart energi
Ikke et ord om smarte energiløsninger og om de muligheder, det giver for det danske samfund og for vores dygtige virksomheder. Den slags løsninger pibler frem ude i kommunerne. De danske fjernvarmeselskaber - private og offentlige - er stille og roligt i gang med at erstatte olie, kul og gas med vind, biogas og solenergi. Det sker i tæt samarbejde med virksomheder, som bagefter kan gå på eksportmarkedet med deres løsninger. Sagde han noget om det? Næ, nej. Ministerens mantra er, at selskaberne skal spare en halv milliard kr. til gavn for forbrugere og virksomheder.

Selvkørende renseanlæg
Samme budskab om vand og spildevand. Forsyningsvirksomhederne skal spare, effektivisere og lægge sig sammen var det, Lilleholt havde på hjerte. Det har de været i gang med i flere år, og undervejs har de fået udviklet ny teknologier, som gør en kæmpe forskel for miljø og forsyningssikkerhed. I dag kører de fleste renseanlæg helt automatisk og kan styres fra en mobiltelefon. En del af dem producerer deres egen energi. Det er en grøn og teknologisk revolution, som vi står midt i, men som tilsyneladende ikke interesserer den ansvarlige minister.

Økonomisk - ja, selvfølgelig
Det eneste gode ved hans optræden var - at det ikke var sat ret lang tid af til den. For vi skulle nemlig ud i studiekredse og høste ny viden om at sortere affald, involvere borgere, bruge ny teknologi og andet guf, som virkelig flytter noget og betyder noget.
I de diskussioner er der ingen forskel på Venstrefolk og socialdemokrater. Her er kun folk, som er optaget af at gøre tingene på en bedre måde. Og selvfølgelig mere effektivt og økonomisk. Det behøver man ikke en belærende minister for at forstå. Det er et dagligt vilkår hos dem, der har hænderne på kogepladen.

Forbudt at cykle i Vandværksskoven

Enhver journalists drøm er at fortælle den overraskende historie. Sensationen.
Sådan én har jeg fået op under neglene. Hundredevis af MTB-ryttere i Frederikshavn og omegn samt tusinder af frederikshavnere vil måbe af forbavselse, når jeg her dokumenterer, at det er forbudt at cykle i Vandværksskoven.

Cykelkørsel er forbudt. Præcist skrevet - ikke til at misforstå.

132 år gammel historie
Det er sådan set ikke en nyhed. Det eneste nye er, at jeg nu fortæller det. For som jeg kan bedømme det, har det været forbudt i op til 132 år.
Vandværksskoven er en helt fantastisk skov at cykle i. Den er en drøm for mountainbikere. Overalt er der kæmpe bakker med små stier, rødder, løse sten og andre udfordringer. Man kan køre op og ned af vanvittige stigninger eller man kan vælge en lang lækker nedkørsel.
Så det giver ingen mening at forbyde folk at cykle. Og forbuddet bliver heller ikke respekteret. Når jeg går tur med Bertha i den skønne skov, møder jeg altid cyklister. Morgen, middag og aften, hverdag, weekend og ferie. 200 cyklister om dagen i forårs- og sommermånederne er nok lavt sat.

Frygt for aprilsnar
Jeg har gemt på min nyhed i nogle dage og spændt ventet på, om andre journalister skulle opfange den. Forbuddet fremgår af et skilt, som jeg er gået og løbet forbi mange hundrede gange uden at læse det. Men det gjorde jeg så tilfældigvis den 1. april. Den dag turde jeg ikke offentliggøre historien af frygt for, at den ville blive opfattet som en aprilsnar.
Men det er ganske vist. Teksten på skiltet er ikke til at misforstå.

Konstruktiv journalistik fra mig
Frederikshavn Kommune ejer skoven og har sat det nydelige skilt op for måske 40-50 år siden. Det står lige over for Traktørstedet ved en af indgangene til Vandværksskoven.
En ny trend i den danske presse er konstruktiv journalistik. Her skal journalisterne ikke blot rapportere om problemer, men også anviser løsninger. Jeg er altid frisk på det nye, så jeg kommer her med en genial løsning til Frederikshavn Kommune: Fjern skiltet.

Ja, selv tak. Det skal ikke komme an  på det.