Vindmøller - ja tak for pokker

135 borgere protesterede ret voldsomt imod planerne om en vindmøllepark i Kattegat 4 kilometer fra kysten ud for Sæby, da Naturstyrelsen torsdag aften holdt borgermøde om VVM-redegørelsen for projektet.

En gave til os
Det skal de være velkomne til. Og der kan også komme ny viden, som ændrer lidt på projektet.
Men vindmølleparken skal op at stå. Det er en gave til os, først og fremmest fordi, vindmøllerne producerer ren energi. Og for det andet fordi, den kan skabe arbejdspladser i den maritime industri i vores hårdt trængte kommune.
Hovedargumentet imod vindmølleparken er, at den ødelægger folks havudsigt. Det er jeg lodret uenig i. Den ændrer udsigten, men ikke til det værre.

Flot udsigt
Samme protest kom, da vi for 15 år siden skulle have fire store vindmøller på havnen i Frederikshavn. Der var ikke grænser for alle de ulykker, de ifølge modstanderne ville være skyld i. Jeg nyder det flotte syn, når jeg cykler ned ad Gærumbakken om morgenen. Jeg glæder mig over den rene energi, de producerer. Og jeg glæder mig over de arbejdspladser, pilotprojektet med en ny slags fundament til vindmøllerne har skabt her i området.
Vindmøller er flotte. Lige som svaner, færger og visse skyformationer. Men det er selvfølgelig smag og behag.

Ingen eksempler
Vindmøller 4 kilometer ude i havet forringer ikke ejendomsværdien af huse, lejligheder og sommerhuse. Det er i hvert fald nemt nok at sælge boliger på Amager, hvor møllerne endda står endnu tættere på.
Et tredje argument fra borgermødet skulle være, at der vil komme færre sejlturister til Sæby, fordi det bliver svært at manøvrere uden om møllerne. Det tror jeg overhovedet ikke på, og der er vist heller ingen eksempler fra nogen steder i verden.

Vi skal have energi
Man kan ikke lave omelet uden at knække et æg. Vi kan ikke drive vores samfund uden energi, og det vil give nogle gener. Olie, kul og naturgas forurener, og naboerne til større anlæg må tåle at se på høje skorstene, leve med lidt støj og måske lugtgener engang imellem.
Sammenlignet med det giver flotte møller 4 kilometer ude i havet ingen gener.
Så jeg siger et stort ja tak til møllerne.

Kan Novo tjene for mange penge?

Her er nogle svimlende tal om Novo fra Sydbanks hjemmeside

Novo er Nordens største virksomhed, og det er nogle imponerende tal, selskabet i Bagsværd lægger frem, når det offentliggør sit regnskab.
I år ventes omsætningen at passere 100 mia. kr., og der kommer sandsynligvis et overskud før skat på 44.000.000.000 kr. Det er 8000 kr. pr. dansker.

Rige medarbejdere
Novos ansatte har et godt arbejde. Mange af dem har medarbejderaktier, som stiger og stiger i kurs. Der er eksempler på fabriksarbejdere, der har beholdt aktierne i alle årene, og nu har værdipapirer for flere mio. kr. Det er da dejligt.
Novos hovedaktionær er en godmodig fond, som spytter enorme beløb ud til forskning. Et stort center, der skal forsøge at forstå proteiners sammensætning modtager hvert år kæmpebeløb fra Novos ejer, og der er mange andre gode historier fra den kant.

Et ædelt formål
Den kære ejer har også et ædelt formål: At udrydde sukkersyge. Det lyder paradoksalt, for det er netop på grund af sukkersygens hærgen, at det danske firma er blevet så enormt stort og overdrevent rigt.
Næste skud på stammen er slankepiller, som Novo er ved at få godkendt overalt i Verden. Det føjer flere millarder til omsætning og overskud, får aktiekurserne til at fortsætte himmelflugten og gør de trofaste medarbejdere endnu rigere.

Høj profit
Men der er også en anden historie end de fine tal og de mange glade, rige mennesker: En uhyggeligt høj profit. Novos omsætning var i 2014 på 88,8 mia. kr. og ud af det lavede selskabet et overskud på 34,1 mia. kr. Det betyder, at når Novo sælger medicin for 100 kr. ryger de 38 kr. direkte ned på bundlinjen. Efter at alle omkostninger til produktion, udvikling, salg, markedsføring og medarbejderpleje er betalt.
Den medicin betaler folk med sukkersyge. Det kan være rige amerikanere, men en meget stor del af patienterne har dårligt råd til den stjernedyre men nødvendige medicin fra det danske succesfirma. Mange har slet ikke råd og får ikke ordentlig behandling for sukkersyge.
I Danmark betaler regionerne via sygesikringen en stor del af udgiften til Novos fine produkter. Regionerne er i disse måneder igennem en større sparerunde på grund af stigende udgifter til medicin. Det er ikke Novos skyld alene. For alle medicinalfirmaer tager skyhøje priser for deres produkter.

Udvikling og godkendelse
De argumenterer med, at det koster milliardbeløb at udvikle og få godkendt nye lægemidler. Og at der også skal være råd til, at det går galt. Det er der mildest talt også. Selve produktionen af Novos medicin er en lillebitte del af virksomhedens omkostning. Forskning, udvikling, salg og markedsføring vejer langt tungere - og alligevel er der er et overskud på 38 kr. for hver 100 kroners omsætning.

Rent drikkevand 
Overskuddet hos Verdens store medicinalvirksomheder løber hvert år op i absurde milliardbeløb. Betalt af syge mennesker og offentlige kasser. Bare 10 pct. af disse penge kunne skaffe rent drikkevand til alle på kloden eller udrydde malaria. For Novos vedkommende ville det betyde, at overskuddet i år faldt fra 44 til 40 mia. kr. Det lyder ikke som nogen katastrofe.

Højt og ambitiøst mål
Det kunne være dejligt, hvis Novo ville gå i spidsen for en global aktion for billigere medicin til gavn for menneskeheden. Nu er det lykkedes at bliver Danmarks og Nordens største og rigeste virksomhed. Det er på tide at sætte et rigtigt højt og ambitiøst mål, som ikke kun handler om penge.

Folkemødejammer

Et par ekstremistiske foreninger har inviteret nogle endnu mere ekstremistiske venner til Folkemødet på Allinge Havn i næste måned.
Så kan de stå der og bekræfte hinanden i, at en tredje slags ekstremister er de værste i hele Verden.
Lad dem bare det. Det bliver 3-4 arrangementer ud af 2000 på Folkemødet. Det kan overhovedet ikke få noget i kog hos mig.

Selvfølgelig skal jeg med
Og det kan slet ikke få mig til så meget som at overveje at blive hjemme. Selvfølgelig skal jeg til Folkemøde. Det er helt fantastisk. En lang weekend fyldt med spændende debatter og en havnfuld af folk, der har noget på hjerte for fællesskabet.
At der så også kommer 10 landsbytosser, som står ovre i et hjørne - det giver bare lidt ekstra kolorit. Det kan muligvis også blive en stor mediebegivenhed. Altså ikke ekstremisternes budskaber - men politiopbuddet og alle de folk, der mener, at ekstremisterne er en skændsel for det det ene eller det andet.

Jammerkoret
Lidt dumt, hvis medierne ukritisk hopper på den, når nu der sker så meget andet på havnen i de dage. Og det er meget dumt, at politikere og kommentatorer hyler op om, at Folkemødet bliver misbrugt.
Jeg deltager ikke i jammerkoret. Og jeg kommer heller ikke til ekstremisternes arrangementer. Der er i forvejen alt for mange spændende programpunkter på Folkemødet, jeg ikke kan nå at være med i, så Islam-haderne når ikke mine ører på Bornholm.

Indfør demokrati i Storbritannien

De konservative blev en klar vinder af det britiske valg, og derfor er David Cameron den rigtige premierminister. Ingen tvivl om det.
Men valget har endnu engang udstillet det oldbritiske demokrati, som bare ikke hører hjemme i dette århundrede. De konservative fik en tredjedel af stemmerne, men mere end halvdelen af pladserne i parlamentet. Hvis Cameron ellers kan få sine partifæller til at makke ret, kan han regere landet uden at tage spor hensyn til to tredjedele af vælgerne. Det er udemokratisk.

Winner takes it all
Storbritannien vælger stadig efter det dårlige gamle princip "the winner takes it all". Der vælges én kandidat i hver kreds - de øvrige stemmer er spildt. Systemet favoriserer de store partier, og de er derfor ikke interesserede i at ændre det.
I Danmark har vi løst det med tillægsmandater. Det betyder, at et parti, der får en tredjedel af stemmerne også ret nøjagtigt får en tredjedel af pladserne i Folketinget.

Snakkeklub for snobber
I Storbritannien har de også et såkaldt Overhus, House of Lords. Det består af bisper, adelige og fine folk udpeget af dronningen eller premierministeren. Overhuset kan ikke vedtage eller forkaste love men kan forhale lovgivning. Desuden fungerer den fortidige institution fortsat som øverste appelinstans i visse retssager.
Det er ikke noget demokratisk problem, at der er sådan en ekstra snakkeklub for snobber. Det bidrager til underholdningen, lige som diverse kongehuse. Det har vi brug for i lande med meget regnvejr.
Men valgsystemet bør de lave om, inden der opstår en decideret skævert. Hvad sker der, hvis de konservative næste gang får en tredjedel af stemmerne igen, men kun en femtedel af pladserne i det såkaldte Underhus? Er det så bare demokratiets vilkår.
Hvad sker der, hvis to partier med i alt 30 pct. af stemmerne, får flertal i parlamentet, mens to andre partier med 40 pct kun får 25 pct af pladserne? Kan briterne leve med, at blå blok får flest stemmer og færrest mandater - eller omvendt?

Romantik
Det kan godt være, at briterne og Cameron er konservative. Men for mig er der ikke noget romantik i at bevare et forkert system, bare fordi det er en tradition. Det er bare dumt, og det er et levn fra en tid, hvor kongen havde reel magt. Det er selv briterne gået fra.

Snyd sygdomsvæsenet

Når der lige om lidt bliver valgkamp, vil alle politiske partier stå i kø for at fortælle dig, at netop de vil gøre allermest for sundhedsvæsenet. De vil strø om sig med milliardtal. Pengene skal gå til kræftbehandling, garantier mod venteliste og hurtigere behandling af en række sygdomme.
Det er fup. Falsk varebetegnelse.
De mange ekstra milliarder går ikke til sundhed. De går til sygdom.

100 mia. mere til sygdom
I øjeblikket bygger vi supersygehuse for vistnok omkring 100 mia. kr. Det fremmer ikke sundheden i Danmark for fem øre. Det gør muligvis behandlingen af sygdomme bedre, men danskerne bliver ikke sundere af den grund.
De såkaldte sundhedsordførere på Christiansborg taler i virkeligheden kun om at styrke sygdomsvæsenet. De er sygdomsordførere.
Det kunne være fedt, hvis de begyndte at interessere sig for sundhed. Det vil sige at investere i det.
Rent økonomisk vil det være en meget, meget bedre forretning end de enorme sygehuse.

2000 x Chris MacDonald
Forestil dig, at staten satte 1 mia. kr. af til at ansætte Chris MacDonalder rundt omkring i landet. Beløbet kunne række til, at 2000 mennesker fik den ene opgave at få flere til at motionere. Ikke til at løbe maratonløb eller cykle op ad Alpe d'Huez.
Men til at cykle på arbejde, tage trappen i stedet for elevatoren, gå sine ærinder i byen, gå bag plæneklipperen i stedet for at sidde på den, gå med eller uden hunden, spille bold med ungerne og dyrke anden motion et par gange om ugen.

Tjene sig hjem
Det vil have en dramatisk på sundheden. Hos ældre, hos yngre og hos de dovne midaldrende. Medicinudgifterne vil rasle ned. Sygefraværet vil falde markant. Færre vil gå til lægen og på de nye sygehusslotte. Hvis de 2000 lykkes med at få bare 10 pct. flere til at motionere lidt mere i hverdagen, så vil den ene milliard kroner tjene sig selv hjem med renter på få år.
Og tusinder af danskere vil få et bedre og længere liv. De vil have det sjovere i hverdagen, skændes mindre med deres omgivelser og opleve færre ærgrelser.

Din egen sundhedsminister
Mens vi venter på politikerne, kan du blive din egen sundhedsminister: Find 7 situationer i hverdagen, hvor du kan bevæge dig mere, end du gør i dag. Det koster ingenting, du kan holde til det, og det giver øjeblikkeligt velvære. En af dem kunne være 5 minutters morgengymnastik. Der findes tusindvis af programmer på nettet, og det er fantastisk godt for din krop at få apparatet og organerne i gang fra morgenstunden.

89-årig: Det vigtigste er at røre sig
Forleden hørte jeg en 89-årig kvinde i radioen fortælle, at hun cykler hen til svømmehallen 6 gange om ugen. For at svømme 1 kilometer. Og så sagde hun nogenlunde frit efter min hukommelse:
"Det vigtigste er at røre sig. Det er min erfaring. Vi får alle sammen problemer her i livet. Dem kan vi ikke undgå. Men at holde vores krop i gang - det kan vi gøre noget ved, og det er helt afgørende."
Hvis hun var politiker, kunne hun blive Danmarks første sundhedsordfører.

Vi har tabt 27 mio. kr. i Lotto

 
 Endelig er jeg heldig, og så vinder jeg en lillebitte gevinst.

Min familie har i denne weekend tabt 27 mio. kr. i Lotto.
Uhyggeligt, men sandt og helt igennem uretfærdigt. Næsten lige så slemt som de børn, der ikke kan få de sidste dyrekort fra Føtex. Men også kun næsten :-)

200 meter fra 15 mio. kr.
Det startede lørdag eftermiddag, da DR skrev om en gevinst på 15 mio. kr. i EuroJackpot. Den var faldet til en talon, der var købt på en tankstation 200 meter fra min lillebrors hjem. Så jeg sendte nyheden videre til Gregers og spurgte, om han var den glade vinder.
Tænk sig: Han havde købt en EuroJackpot på netop den tankstation. Da mailen tikkede ind, tjekkede ham tallene med tilbageholdt åndedræt og sendte en kærlig tanke til sin opmærksomme bror. Men, ak. Der var nul og niks i gevinst.
Jeg kan have en mistanke om, at han købte kuponen i mandags, da jeg var på besøg. Der stod i hvert faldt rigelige mængder kage på bordet, og jeg mener at kunne genkende sortimentet fra OK Plus kæden. Man er vel kender.
Personligt fik jeg mere ud af kageindkøbet end jeg ville have fået af en gevinst på 15 mio. kr. Så det var okay.

532 kroners bip
Søndag gik det ud over mig. Mens jeg gik tur med Bertha bippede min telefon. Der var besked fra Danske Spil om, at jeg havde vundet 532 kr. i Lotto. Det blev jeg glad for. Jeg har ikke vundet i mange måneder, så det er også på tide, at staten betaler lidt tilbage til en trofast velgører.
Jeg har spillet hver uge igennem en del år. Den samme 10-rækkers kupon, hvor fire tal går igen på samtlige rækker. De er aldrig blevet trukket ud samme uge, men skulle det ske en dag, må chancen for den helt store gevinst være ret stor. Synes jeg uden at tænke nærmere over matematikken.
Det kom jeg til, for jeg synes, at 532 kr. var et underligt beløb. Hvordan mon det var fremkommet? Jeg tjekkede lottotallene på mobilen, og minsandten om ikke mine 4 numre var blandt dem.
Nu var 532 kr. lige pludselig en lillebitte gevinst. Alle 10 rækker havde mindst 4 rigtige. Det viser sig, at jeg har haft 8 rækker med 4 rigtige og 2 med 5. Det er nok det mindste, man overhovedet kan vinde, når alle 4 tal kommer ud.

96-årig katteven
Ingen havde ramt 7 rigtige. Men det havde jeg da fortjent, når nu mine fire tal endelig kom ud for første gang i dette årtusinde. En 7er ville have givet 12 mio. kr., som nu går videre til næste uges pulje. Så bliver min gevinst sikkert snuppet af en 96-årig katteven uden familie.
15 mio. kr. den ene dag og 12 mio. kr. den næste. Det har været en dyr weekend. Som så ofte før tænker jeg på et af min fars ordsprog, som jeg har hørt 100 gange uden at tænke over det: Lykken banker på, men den lukker ikke op.