Ytringsfrihedens helte

Ytringsfrihedens helte er for mig først og fremmest dem, der har noget på hjerte.
I den store verden er det kinesere, russere, cubanere, yemenitter og andre indbyggere i lande med ingen eller begrænset ytringsfrihed, som formidler viden og holdninger med fare for at blive sat i fængsel eller myrdet.

Gør vores demokrati bedre
I Danmark er heltene alle dem, der skriver læserbreve, blogs og andre indlæg, hvor de gør os andre klogere. Det er foredragsholdere og kloge folk, der stiller op i radio og tv for at sprede deres viden til os andre. Deres heltegerning er at gøre vores demokrati bedre og mere nuanceret.
Her taler vi om tusindvis af mennesker. De risikerer ikke liv og førlighed og kan ikke blive smidt i kachotten for at udtale sig. Men uden omkostninger er det ikke. Rigtig mange oplever at få hademails, ubehagelige breve eller ondsindede Facebook-kommentarer, når de ytrer sig. Det er desværre en omkostning ved at bruge sin ytringsfrihed.

De skingre stemmer
I den offentlige debat er det ofte de mest skingre stemmer, der bliver hyldet som ytringsfrihedens helte. Det er deres ret til at ytre sig, der bliver fremhævet. For tiden er det en svensk maler, og den sag er vigtig. Det er direkte bizart, at den svenske stat sætter manden i fængsel for nogle billeder, han har malet, og at den bestemmer, at værkerne skal ødelægges. Det må vi protestere imod, alene af den grund, at det ikke må ske i vores demokrati.
Jeg har ikke set de famøse malerier, og jeg gider sådan set heller ikke beskæftige mig med dem. Jeg opfatter dem som en provokation, som har til formål at fremtvinge en debat om indvandring og ytringsfrihed i Sverige.
Det har jeg intet imod, og jeg bebrejder heller ingen danskere, som bidrager til debatten.

Meget mere end provokation og hån
Men jeg har det lidt skidt med, at ytringsfrihed altid skal forbindes med retten til at provokere, håne og udfordre grænser. Det er ytringsfrihed også, men det er så meget mere.
Ytringsfrihed er vores allesammens ret til at sige vores mening. Offentligt. Om hvad som helst. Ikke kun om indvandrere og flygtninge. Men også om kunst, sex, sport, økonomi, familie, venskab, børnepasning, hundetræning, løbesko, filosofi, pottemageri, geocaching og alt muligt andet.

Retten til at bidrage
Ytringsfrihed er ikke kun retten til at brokke sig og hænge andre ud som idioter. Det er endnu mere retten til at bidrage positivt til en debat eller til at udvikle et område eller en idé.
Alle, der gør det, er ytringsfrihedens helte.

Obama og Thorning støtter terrorister

I denne uge afsiger Københavns Byret dom i Danmarkshistoriens hidtil største terrorsag. 10 mænd er tiltalt for at have sendt i alt 103 mio. kr. til PKK, der kæmper for en kurdisk stat i Mellemøsten.
PKK står på terrorlisten i EU, i USA og en række andre lande.
I nat smed amerikanske fly våben ned til PKKs folk i Syrien, som bekæmper Islamisk Stat. Og Danmark deltager i den internationale koalition, som hjælper kurderne i Syrien og Irak i kampen mod islamisterne.
Altså: Obama, Helle Thorning-Schmidt og en række andre vestlige lande støtter aktivt en bevægelse, som de selv officielt betegner som en terrororganisation.

Klistermærker kan give fængsel
Hvis du sælger klistermærker på gaden og sender pengene til PKK, risikerer du flere års fængsel. Selv om din regeringsleder aktivt støtter PKK i en verserende krig.
Det er politik.
Men det er også virkelighed. De 10 mænd kan få kæmpestraffe. De kan blive udvist til deres hjemland - er det Kurdistan, som vi ikke anerkender? Og de kan blive pålagt at betale enorme erstatninger.
Hvis retten finder det bevist, at de har sendt penge til PKK, kan mændene kun blive dømt. Der er ingen tvivl om det juridiske. Ifølge gældende dansk lov er PKK en terrororganisation, og de strammede terrorlove forbyder os at sende penge til den slags.

Nyt job til Fogh
Hvornår var det sidst, vi hørte om PKK i den offentlige danske debat? Det var for 5 år siden, da Anders Fogh Rasmussen skulle udnævnes til generalsekretær i NATO. Tyrkiet strittede imod og forlangte i samme åndedrag, at Danmark skulle lukke for PKKs tv-station ROJ-Tv, der sendte fra Danmark.
Der blev fundet en fælles forståelse med Tyrkiet, så Fogh kunne få sit nye job. Kort tid efter inddrog Radio- og Tv-nævnet ROJ-Tvs sendetilladelse. Den afgørelse blev siden stadfæstet i Højesteret.
Begrundelsen for afgørelsen var, at PKK er en terrororganisation.
Nu har kurderne fundet andre informationskanaler, for selv den højeste juridiske visdom i ytringsfrihedens højborg kan ikke forhindre folk i at sprede viden.

Kan du svare?
Tilbage står et par spørgsmål:
1. Hvem er terrorister?
2. Har terrorister ytringsfrihed i Danmark?

Jeg kan ikke svare.
For det er ikke jura eller eksakt viden.
Det er politik.

Et lille smut til den tyrkiske frisør

 Jeg skulle bare klippes, og så skete dette.

På vores lille ferie i Istanbul havde Solle den sidste eftermiddag bestilt massage på hotellet. Det ville nok tage 1-1/2 time, så jeg ville udnytte tiden og smuttede over til den lokale frisør på den anden side af gaden.
Det blev nærmest en halvdagesudflugt.

Han blev ved
Da jeg kom, var frisøren næsten færdig med en kunde - troede jeg. Men uha, som han kunne blive ved med at finde på ting at ordne. Der skulle lige studses lidt ekstra, overskægget skulle trimmes. Så skulle håret vaskes og tørres. Det skulle masseres med noget voks, og siden tørres og friseres. Og så var der lige et par hår i næsen.

En hurtig klipning
Endelig var manden færdig, og jeg fik plads i stolen.
Den unge frisør talte ikke engelsk, men jeg fik forklaret med tegnsprog, at jeg bare skulle have en hurtig klipning. Med maskine bagi og saks på toppen.
En anden gæst fra vores selskab sad og ventede, og ham må jeg rose for en engleblid tålmodighed. Da der var gået 15 minutter var den unge mand endelig færdig med maskinklipningen. Han havde brugt to apparater og havde haft begge to i sving 3-4 gange. Det var meget omstændeligt.

Flere gørmål
Så fulgte turen med saksen, og da jeg troede, behandlingen var forbi, havde frisøren stadig en masse gøremål.
Mit lille skæg blev trimmet og trimmet og trimmet, og der røg også nogle hår i næsen. Så hev han en kraftig sytråd frem og puttede i munden, mens han rev hår af mine øjenbryn. Det gjorde ondt, og det tog temmelig lang tid.
Jeg kunne mærke, at den unge mand hyggede sig. Det var skægt at prøve al grejet, men nu måtte det da snart være forbi.

No, no, no
Han tog hårtørreren frem og børstede hår væk fra kappen og slog den til side. Jeg rejste mig for at gå, men så kunne han pludselig et engelsk ord no, no, no. Jeg skulle bare drikke en slurk af min kaffe, inden han gik videre.
Han smurte mit ansigt ind i creme, som han bagefter tørrede af med en fugtig svamp. Jeg forsøgte igen at rejse mig og blev tvunget tilbage i sædet. Så smurte han ansigtet ind i en fed, grå masse - og kaldte den næste gæst hen i barberstolen.

Min tålmodighed
Jeg kunne pænt sidde og vente på, at den fjollede ansigtsmaske størknede. Nu var min tålmodighed for længst bristet. Men frisøren smilede bare venligt til mig, mens han smurte den næste danskers ansigt ind i barbercreme. Denne forklarede meget myndigt, at han under ingen omstændigheder ønskede en ansigtsbehandling.
Jeg tror, jeg sad der i 15-20 minutter og glanede. Det var lige før, der stod røg op gennem de snittede hår. På det tidspunkt havde jeg opholdt mig i salonen i over to timer.

Klar til løsladelse
Selv uden at forstå engelsk fattede frisøren, at jeg gerne ville løslades. Så han bad den anden gæst vige pladsen, så han kunne skylle masken af mit ansigt, vaske mit hår, tørre det, putte voks i, massere og frisere det. Altsammen klaret på sølle 12-15 minutter.

190 kr.
Så var der sådan set bare tilbage at stå og vente 5 minutter på at få lov at betale. Hele showet kostede 70 tyrkiske lira, omkring 190 kr. Og det var sikkert billigt for alt det, men jeg ville jo bare klippes.
Solle syntes, det var herligt og at min hud var så fin som aldrig før. Ja, selv kvaliteten af klipningen roste hun. Og der gik der heller ikke mange minutter før, jeg godt selv kunne grine lidt af historien.
Det må du også gerne.

Hæng alle ekstremister

Kanal Frederikshavn brygger videre på den lille, store historie

Et hold studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har igen været i Frederikshavn i en uge. Denne gang kom der et par virkelig gode historier ud af besøget.
En af journalisterne lavede lidt primitiv research på muslimer ved at skrive "moské Frederikshavn" i Google. Så dukkede der en lille notits op om, at der var indvielse af en ny og større moské en af de kommende dage.

(( Du får først en forklaring på overskriften nede i bunden af teksten))

Journalisten fik fat i en talsmand for trossamfundet, og det blev til en tilsyneladende harmløs artikel om, at folkene bag moskeen ønskede dialog og fælles forståelse mellem trossamfundene.
Den blev publiceret på Kanal Frederikshavn, og det var faktisk en større nyhed end som så. For det har aldrig tidligere været fremme, at der i nogle år har været en moske i Frederikshavn.

Vrede og racisme
Så brød helvede løs. Kanal Frederikshavns Facebookside eksploderede af vrede indlæg. En stor del af dem var så racistiske, at kanalbestyren måtte gøre dem usynlige for os andre. Men jeg nåede blandt andet at læse én, der betegnede det fredsommelige lagerlokale i Vestbyen som en terroristrede.
Samme dag som et sikkert meget lille antal muslimer indviede den nye moské, oprettede en anonym person Facebook-gruppen "Nej til moskeer i Frederikshavn". På et døgn fik den 1500 Synes Godt Om, og tallet vokser time for time.

Interessant fænomen
Det er absurd, og jeg tror, det er helt nyttesløst at blande sig i diskussionen. Det vil kun bekræfte de kære likere i alle deres antagelser.

(( Nu nærmer vi os langsomt overskriften))

Men det er et meget interessant fænomen. Jeg vil tro, det samme ville kunne ske i det meste af provinsen - i flere lande i Europa.

Frygten er oprigtig
Der er jo ikke tale om en koordineret og planlagt indsats. Det er hundredevis af mennesker, som spontant rammes af vrede, fordi en lille gruppe muslimer har lejet et privat kirkelokale. Vreden og frygten er oprigtig. Der er rigtig mange søde og venlige mennesker, som af et godt hjerte mener, at muslimer udgør en reel trussel mod vores samfund.
Hvor kommer det dog fra? Ja, jeg har hørt om tvillingetårnene i New York og om IS i Irak og Syrien. Og om Muhammed-tegninger ogsåvidereidendur.

(( Så er vi der))
 
Men at alt det kan få folk til at gå helt agurk over, at nogle gamle mænd lægger bedetæpper ud i en grå industribygning - der er min kæde hoppet af.
En forklaring kan måske ligge i overskriften på dette indlæg. Vi elsker at hade ekstremister. Og nogen hader dem så meget, at de selv bliver ekstremister på den modsatte fløj.
Det er bestemt ikke den eneste forklaring. Men så fik jeg en anledning til at bringe den fine overskrift.