tirsdag den 23. september 2014

Grønland er noget særligt særligt


Eftermiddagsstemning i Sisimiut.

For anden gang i år er jeg i Grønland, og derfor følger jeg ekstra godt med i medierne, når det store land omtales.

Den helt store dagsorden i Grønland er selvstændighed. Grønland gik fra hjemmestyre til selvstyre i 2009, og aftalte i den forbindelse, at Grønland kan blive en selvstændig stat når som helst.

De fleste danskere vil nok bare trække på skuldrene. Ja, selvfølgelig skal Grønland være en selvstændig stat. Danmark vil ikke være en kolonimagt. Og hvis Danmark kan slippe for at betale 3 mia. kr. om året i bloktilskud, er det bare goodbye.

Selvstændig med tilskud
Så enkelt er det ikke. Grønland kan ikke klare sig uden Danmark og har heller ingen udsigt til at kunne. Men derfor kan Grønland sagtens blive en selvstændig stat, og der kan endda også laves en aftale om tilskud fra Danmark.

Men det er bare ikke nu. Det tager lang tid at vikle sig ud af en statsmagt og etablere sine egne institutioner. Og det er dyrt. En grønlandsk ambassade i et hvilket som helst land vil koste lige så meget som en dansk. Og vi er 100 gange så mange danskere til at betale. Det er bare ét eksempel.
Og Grønland er dyr i drift af den simple grund, at der er enorme afstande og få mennesker.

Fra stormagt til blindtarm
På det seneste er det gået op for mig, at det ikke kun er grønlandske interesser, der står på spil, når vi snakker selvstændighed. Det er i høj grad også danske.

I dag er Danmark en stormagt i Nordatlanten. Det betyder noget i forhold til USA, Rusland, Canada og Storbritannien. Uden Grønland er Danmark en tysk blindtarm. Så kan man altid diskutere, om vi bliver lykkeligere af at have international indflydelse, men vi har det i hvert fald i kraft af Grønlands enorme størrelse.

Arbejdspladser og oplevelser
Og så er det vel heller ikke ligegyldigt, at Grønland er en vigtig dansk arbejdsplads. Samt, at mange danskere har et ganske særligt forhold til Grønland. En ægte kærlighed til det kæmpemæssige land, den storslåede natur og de gode grønlændere. En ægte interesse for landets ve og vel – og bestemt ikke noget ønske om, at danskere og Danmark skal bestemme over Grønland.

Grønland er noget særligt. Og for Danmark er Grønland noget særligt særligt. Men det er og bliver grønlændernes land, uanset styreform.

mandag den 15. september 2014

Har Sverige demokrati?

Langt de fleste vælgere i Sverige stemmer uden at vide, hvem de kan stemme på. Det gør to danske forskere opmærksom på i denne artikel fra Politiken http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE907822/hvor-demokratisk-er-sverige/

De svenske partier skal selv sørge for at dele stemmesedler ud med deres kandidaters navne på alle valgsteder. Og de partier, der ikke sidder i Rigsdagen i forvejen, skal selv betale for at trykke alle stemmesedlerne.

Det er to væsentlige forhold, som alt i alt ville betyde, at valgobservatører fra OSCE næppe ville godkende det svenske valg som retfærdigt.

Spærregrænse
Dertil kommer den svenske spærregrænse på 4 pct. Den ramte i går et af de nye partier, som opnåede 3,1 pct. af stemmerne. I Danmark ville de have fået 5 medlemmer i Folketinget. I Sverige får de 0.

Er det demokrati? Nja. Det er bedre end i Tyskland, hvor man skal have 5 pct. og i Tyrkiet, hvor man skal helt op på 10 pct. for at få sine folk i parlamentet.

I Finland og Holland er der ingen spærregrænse.

Valgobservatører, kom endelig
Af artiklen fremgår det, at Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har anbefalet at sende valgobservatører til Sverige for at bedømme valget. Glimrende idé.

De skulle også tage til Danmark. Vi bør tåle, at vores valghandling bliver kigget kritisk efter i sømmene af uvildige internationale eksperter. Det vil også øge troværdigheden af OSCEs kritik af valg i andre lande.

20.000 gennemdokumenterede underskrifter
Og når de er i Danmark, kan de passende se på reglerne for at få godkendt nye partier til et folketingsvalg. Det kræver 20.000 vælgereklæringer, og kravene til dokumentation af underskrifternes rigtighed er strammet så voldsomt, at det kræver en kæmpe organisation og tusindvis af timers arbejde at få lov at stille op.

De etablerede partier skal ikke igennem den mølle. De får til gengæld millioner af kroner i støtte fra staten til deres politiske arbejde. Jo flere stemmer ved det seneste folketingsvalg - jo flere penge.

Er det demokratisk? Muligvis, men det er et reelt problem for vores demokrati.

Demokrati i resten af Verden
Som de fleste andre danskere er jeg stolt af vores demokrati. Og jeg ønsker den styreform udbredt til hele Verden. Det er vigtigt, at vi i Norden yder en indsats for at hjælpe andre lande med at afvikle retfærdige valg. Det er jeg også stolt af.

Derfor har vi en særlig forpligtelse til at feje for egen dør og sørge for, at vores eget system er så godt som muligt. Det er ikke tilfældet i Sverige -  og på nogle punkter heller ikke i Danmark.

Vi er overhovedet ikke i nærheden af at være udemokratiske, men derfor kan der stadig være plads til forbedringer. Dem skal vi gennemføre. Det vil være godt for demokratiet.

lørdag den 13. september 2014

Danmarks vigtigste orkester


 Underholdningsorkestret er sjovt nok
slet ikke nævnt i vores Kulturkanon.

Hvis du for et par uger siden havde spurgt mig, hvilke orkestre og ensembler, DR har, så ville jeg have svaret Symfoniorkestret og Pigekoret. Fik jeg lidt længere tid, var jeg måske kommet i tanke om Radioens Big Band, og så var jeg gået i stå. Hvis du havde sagt, at der også er et underholdningsorkester, ville jeg helt klart have sagt "nå, ja".

Ramaskrig
Jeg har set nogle af DRs egne reklamer for koncerter på Ledreborg. Og det var vist underholdningsorkestret, der optrådte der. Men ellers kendte jeg intet som helst til dette ensembles eksistens, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg nogensinde har set orkestret.
Nu har DR besluttet at nedlægge underholdningsorkestret som en del af en stor spareplan, og det har skabt et ramaskrig.
Det viser sig, at DRs Underholdningsorkester er en del af den danske kulturarv. Det er simpelthen en af de vigtigste kulturinstitutioner, vi har i Danmark. Kan jeg forstå på debatten. DRs næstformand Ole Hyltoft udtalte forleden, at nedlæggelsen er et led i en kamp imod dansk kulturarv.

Hemmelig brobygning
Selv Politiken har været helt oppe at køre. Ifølge den kulturradikale avis har Underholdningsorkestret bygget bro mellem den klassiske musik og ungdommen. Imponerende bedrift, må jeg sige. Og jeg må tilføje, at det er sket i hemmelighed. Vi er mange, der ikke har opdaget dette banebrydende arbejde. Umiddelbart vil jeg tro, at omkring 99 pct af de unge i Danmark ved lige så lidt om DRs Underholdningsorkester som mig. Jeg kan tage fejl. Det kan være 98,9 pct.
DR laver så meget for de få, så jeg er ikke spor sur over, at vores fælles medievirksomhed også har et orkester, der spiller underholdningsmusik. Men det er ikke et folkeligt fælleseje lige som Holger Danske, H. C. Andersen og Tivoli. Det er et orkester, som spiller til koncerter, som nogle gange transmitteres i radio og tv.

Nå!
Så hvis DR ikke har råd til det længere, så trækker jeg på skuldrene. Som jeg forstår det, blev Underholdningsorkestret stiftet i 1939, hvor det ikke var muligt at spille musik i radioen på anden vis. Det er mildest talt ikke noget problem i dag.

Helgenkåring
Vi har en underlig tradition i Danmark med, at alt hvad nogen ønsker at nedlægge, øjeblikkeligt får helgenstatus i den offentlige debat. Vi kender det fra de små skoler, som mangler elever, har stor udskiftning af lærere og er dårligt vedligeholdt. I det øjeblik, der er planer om at lukke sådan en skole, bliver den til kommunens bedste og en lukning vil ifølge forældrene resultere i alverdens ulykker.
Landsbyskolerne lukker, fordi folk flytter fra landsbyerne. Underholdningsorkestret lukker, fordi vi hører musikken på anden vis. Bødkeren, Tatol og sadelmageren er også lukket.

fredag den 5. september 2014

Min farmors bolsjer

Ugens kup i Sønderborg

Min farmor og farfar boede i en lejlighed i Troldegade i Kerteminde. Sådan troede jeg, den hed, og sådan udtales det. Men gaden hedder desværre bare Trollegade, opkaldt efter en søhelt. Hvor ordinært.
Da jeg var barn, var min farmor gammel og sad i rullestol. Og så var hun som alle andre farmødre umådeligt flink.

Glasskål i chatollet
Lejligheden var fuld af spændende ting, og i en glasskål i et chatol havde farmor en skål fuld af Hopjes. Det var nogle brune, søde bolsjer fra Holland, som vi fik lov at smage en enkelt gang eller to, når vi var på besøg hos farmor og farfar i en weekend.
Vi var 5 fætre, som allesammen elskede Hopjes. Det var søde kaffebolsjer, som klistrede så dejligt i tænderne, når man havde knusket dem.

Kun hos farmor
Og så var det helt særlige ved dem, at de kun fandtes i farmors glasskål. Man kunne ikke købe dem i en slikbutik eller et supermarked. Og jeg aldrig siden fundet dem i Danmark.
Men Hopjes er helt klart fra Holland, så da Solle og jeg for et par år siden var i Amsterdam blev hun slæbt rundt til alle byens slikbutikker for at finde de fantastiske kaffebolsjer. Det lykkedes også, og vi købte en pæn stor pose med hjem. De blev spist i små doser og med henførte blikke de kommende måneder.

Tag endelig
Forleden besøgte min kollega Bolette og jeg Sønderborg Kommune, og minsandten om der ikke på vores kundes kontor stod en sød lille skål med farmors bolsjer.
- Neej. Det er Hopjes, udbrød jeg begejstret, og begyndte at udbasunere mine barndomsminder.
- Tag du endelig nogen af dem, lød det tørt fra kontorets indehaver.
Bolette er altid frisk på slik, men jeg kunne forstå på hendes lidt hånlige kommentar, at det var noget sødt stads. Min farmors bolsjer. Hvor vover hun!

Sønderjysk næsevræng
De var to på kontoret og den anden kom efter en halv times tid. Jeg bød selvfølgelig et bolsje og var lidt stolt over, at jeg endnu ikke havde guflet dem allesammen.
- Nej tak. De smager ikke godt. Det er nogen, jeg har fået af en, der har været i Holland, sagde hun og vrængede på næsen.
Hun fik også en lille historie om min farmor, og da jeg var kommet mig over de tre kvinders manglende sans for klassiske hollandske kaffebolsjer gik mødet i øvrigt udmærket.
Og det sluttede perfekt. For de insisterede på at give mig resten af bolsjerne med hjem - hvis jeg nu var så glad for dem.

Selveste Baron Hop
Det er jeg, og jeg er ikke den eneste. Hopjes har været produceret i over 200 år. Inspirationen kommer fra en kaffeglad baron Henrik Hop. Han boede oven på en chokoladeforretning og kom en aften til at efterlade en sjat kaffe med mælk og sukker på en kamin. Næste morgen var vandet fordampet, men den kaffeglade mand spiste resterne, og det smagte himmelsk. Så han overtalte butikken nedenunder til at producere bolsjer af kaffe, fløde, smør og sukker.

Hopjes er industrihistorie
Sådan er nogle af Verdens største opdagelser blevet til. Hopjes er en del af den europæiske industrihistorie og kan ikke sådan afskrives som sukkerstads.