Internet:Hver tredje kører på flade dæk

Slibetekniker Henrik Thomsen fra Ørre

er et af ofrene for en forældet telepolitik

Forestil dig, at hver tredje danske bilist skulle køre rundt med punkterede dæk, som de ikke havde mulighed for at lappe eller skifte.
Sådan er situationen på det danske internet. Vi indretter i stigende omfang samfundet efter, at alle har adgang til nettet, men i virkelighedens verden har mindst hver tredje ingen, begrænset eller elendig adgang.

Børn, voksne og virksomheder
Det betyder, at
- børn, der vokser op i landdistrikter, har store problemer med at følge med i skolen, hvor intranet og opload af opgaver er en del af hverdagen.
- tusindvis af mennesker ikke har praktisk mulighed for at arbejde hjemme
- landmænd og håndværkere i netløse områder ikke kan drive en fornuftig forretning
- sommerhuse står tomme i turistsæsonen, fordi lejerne ikke kan komme på nettet
- det offentlige ikke kan digitaliseres, fordi en stor del af brugerne ikke kan modtage og sende filer

Problem i hele Danmark
Vi taler ikke om et isoleret problem i afsides og næsten mennesketomme områder. Det er et reelt problem i mindre byer, landsbyer, forstæder og landdistrikter overalt i Danmark, undtagen i Sønderjylland, hvor SydEnergi ruller fiber ud til alle.
Jeg har tidligere formuleret en vision i Frederikshavn Kommune om bredbånd til alle, og det døde hen for 5-6 år siden. Jeg har fulgt lidt med i området siden og troede egentlig, at problemet var ved at være løst. Måske, fordi vi selv har fået fiber herude på landet, hvor vi altid har haft stort besvær med at se fjernsyn.

Fuptal: 83 %
Men forleden var jeg til en bredbåndskonference i Skjern, og her gik det op for mig, at problemet med ingen eller dårlig internet-forbindelse er kæmpestort. Det er lammende for Udkantsdanmark, og det er en opgave, vores samfund må tage på sig.
Officielt har 83 % af de danske husstande bredbånd. Men det er fup. For de fleste har forbindelse gennem de gamle kobberkabler, som teleselskaberne ganske vist er dygtige til at optimere, men som slet ikke kan give den hastighed, vi har brug for nu og om et øjeblik. Hastigheden bliver ringere, jo længere du bor væk fra en central og jo flere, der er på nettet på din del af linjen.

Teleforlig spænder ben
På konferencen fremgik det, at et teleforlig fra 1999 spænder ben for en beslutning om at rulle fiber ud i hele Danmark. Internet og telefoni har totalt forandret sig på de 14 år, så det virker pinligt, at Folketinget ikke vil opdatere loven.
Den fremtidssikrede løsning kan finansieres på mange måder. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Ét ved jeg dog med sikkerhed: Vi forbrugere og skatteydere kommer til at betale. Sådan skal det også være. En god internetforbindelse er et stykke infrastruktur, som samfundet skal tage ansvar for, at alle danskere har. På samme måde, som vi for længst har bestemt, at vi skal have el og vand.

Sig det til dit folketingsmedlem
Tak til Ringkøbing - Skjern Kommune og Region Midtjylland for en meget oplysende konference. Kender DU et medlem af Folketinget, så vær rar at gøre hende eller ham opmærksom på det her. Når 90 er inde i problemstillingen, kan vi begynde at få luft i alle hjulene i internet-Danmark.

Fem tip til skadede løbeveteraner

Køb nye sko, når de er på tilbud

I de sidste tre år har jeg døjet med en skade i venstre eller højre baglår og har ikke kunnet løbetræne så meget, som jeg gerne vil. I lange perioder har jeg slet ikke kunnet løbe, og det er overhovedet ikke sjovt for en løbetosse med over 30 års anciennitet.
Lige nu er jeg inde i en stabil periode. Jeg løb 15 hårde kilometer i søndags uden smerter, og tempoet er ikke helt tosset.

Den lange skadesperiode har givet mig nogle erfaringer, som jeg gerne deler ud af til andre løbeveteraner, hvis bentøj bliver ved med at drille. Jeg prøver at formidle det som 5 tips, for det er det, de unge vil have.

1. Varm op og stræk ud
Den nemmeste og mest effektive opvarmning er at gå 1 kilometer i raskt tempo, inden du begynder at løbe. Så er dine løbemuskler varme. Udstrækning er en religion, men det virker for mig. Jeg strækker lægmuskler, akillessener samt for- og baglår ud efter løbeturen. 30 sekunder for hver øvelse. I alt 3 minutter, mens jeg står og damper af.

2. Træn tålmodigt op
Hvis du plejer at løbe 10-15 kilometer og måske 20-25 i weekenden, skal du sætte din tålmodighed på en hård prøve for at forhindre skaden i at blusse op igen. Start med at løbe 5 kilometer på en jævn rute i et langsomt tempo. Og fortsæt med det i 2-3 uger, indtil du føler dig helt tryg. Så kan du langsomt øge distancen og tempoet, men regn med, at der går et halvt år, før du er oppe på 20 kilometer.

3. Glem spurterne

Fartleg, spurt og intervaltræning er supereffektivt til at bygge formen op. Og det er gift for skrøbelige stænger. Det er den hurtigste vej til en ny skade. Kan du ikke nære dig, skal du sørge for at være varmet totalt igennem, inden du skruer op for det vilde tempo. Løb mindst 3-4 kilometer, inden du begynder at spurte. Men lad hellere være, hvis du vil være sikker på at løbe igen i næste uge.

4. Dyrk anden motion
Løbere har enormt stærke ben, men vores ryg- og mavemuskler kan godt være decideret slappe. Ben og krop hænger sammen og en skade, du kan mærke i benene, kan godt have sit udspring et andet sted. Jeg træner alle kroppens muskler ved at tage 5 tibetanere 21 gange hver morgen. Læs mere her http://stenerg.blogspot.dk/search?q=tibetanere. I sommer er vi begyndt at ro i robåd. Det er først og fremmest hyggeligt og en god naturoplevelse, men det er også fin træning for ben, arme, skuldre, ryg, mave og bækken. Cykling er også super. Det giver ingen stød i benene.

5. Løb i gode sko
Slid ikke dine løbesko op. Normalt siger man, at de holder i 500 kilometer, men det betragter jeg som maksimum. Lad tvivlen komme dine ben til gode og køb nye, gode sko, når der er nogen på tilbud. Jeg har altid tre par at skifte imellem. Så holder de længere. Du skal selvfølgelig få testet din løbestil, så du køber de rigtige sko. "Selvfølgelig" skriver jeg, som først gjorde det for et par år siden.

Bedre varme til halv pris

 Det lydsvage apparat, som fikser vores varme

For snart halvandet år siden fik vi installeret jordvarme. En masse slanger ligger ude i marken, og der står et lydsvagt apparat nede i kælderen, som jeg kan stille og regere på. Det kan jeg selvfølgelig ikke finde ud af.
Men oliefyret er væk, og det samme er olietanken, og det er bare skønt.
Virker det? spørger folk helt naturligt. Til det kan jeg kun svare et højt og rungende ja. Vi har fået bedre varme i huset med det nye anlæg. Slut med kolde morgener om vinteren, som vi tidligere har oplevet. Og slut med et evigt brummende oliefyr.

Pengesagerne
Men hvad så med pengesagerne?
Mange ville nok løbende følge med i deres elforbrug for at kontrollere, hvad den nye varme koster. Det duer jeg så ikke til.
Vi aflæser elforbruget her i august, så sidste år var det svært at beregne. Vi havde brugt 800 kilowattimer ekstra på de fem måneder - men det var jo forår og sommer
I går kom aflæsningskortet fra EnergiNord, og her til morgen kom det spændende øjeblik. Hvad har den kolde, lange vinter kostet? I forhold til tidligere bruger vi 7000 kilowattimer mere. Vi får lidt rabat på elprisen, så varmeregningen bliver på ca. 11.000 kr. Det er under det halve af vores forbrug med oliefyr - og så endda efter en streng vinter.
Så bedre varme til under halv pris. Det kan jeg kun være tilfreds med.

Fin forrentning
Anlægget har kostet 100.000 kr., når jeg trækker tilskud og skattefradrag fra. En årlig skattefri besparelse på 13.000 kr. er vist en fin forrentning af 100.000 kr.
Med til historien hører, at vi også har et solvarmeanlæg på taget. Det producerer al vores varme vand om sommeren, en del om foråret og efteråret og en smule om vinteren. Vi har haft solvarme i over 10 år. Jeg har ikke lavet beregninger på det, men er ret sikker på, at anlægget har betalt sig selv hjem.

Kan vi blive selvforsynende
Næste projekt tøver jeg lidt med. Indtil videre står valget mellem solceller og en lille vindmølle. Vindmøllen er langt det mest effektive. Den vil kunne lave al vores strøm og mere til og vil gøre os selvforsynende med energi. Det kunne være smukt. Men vingerne larmer, og møllen skal stå tæt på huset for at blive godkendt, så det er ikke populært i hele husstanden.
Solcellerne kan vi ikke have på taget på grund af vores solvarmeanlæg. Vi kan muligvis installere dem på ladens tag, men jeg tøver lidt, fordi jeg hele tiden kan læse, at der er nye, mere effektive og meget billigere solceller på vej.

Skeler til naboen
Mens jeg spekulerer, kan jeg trække på erfaringerne fra vores nabo, som netop nu er ved at få stillet et solcelleanlæg op på marken. Det ser nydeligt ud, og vi kan nemt finde plads til ét, som ikke generer nogen. Så lad os nu se, hvor meget strøm, det kan producere.

Jeg kender en verdensmester

 Breaking news for alle, der kender Tenna

Her til eftermiddag blev min tidligere kollega Tenna Nørgaard Landsperg verdensmester i orienteringsløb for veteraner.
Stort til lykke til Tenna, som har løbet godt i mange, mange år.

Breaking news på Facebook
Nyheden breakede på danskernes foretrukne kanal - Facebook. Her lagde Tenna simpelthen et billede op, som du kan se herover. Jeg gik bagefter ind på orienteringsforbundets hjemmeside, men de havde endnu ikke opdateret med det fantastiske resultat fra mesterskaberne i Italien.
Det kommer sikkert ikke til at stå i avisen i morgen. Måske kommer der en artikel i det lokale ugeblad, der hvor Tenna bor, men ellers bliver nyheden spredt uden hjælp fra den etablerede presse.

Returinformation
Historien her er bare et af mange hundrede eksempler på en funktion i pressen, som er ved at dø ud. Det hedder returinformation, og mekanismen er enkel.
Den lokale orienteringsklub afleverer resultatet fra sit stævne på avisen, som trykker dem dagen efter. Det er de rigtig glade for i orienteringsklubben, og alle der er nævnt i artiklen, læser den igennem flere gange. Mange klipper den ud og sætter den i en scrapbog.

Venner og familie
Men de har jo ikke fået noget nyt at vide. De har bare fået deres egen information retur. Det kan vel ikke være meningen, at man skal tage en uddannelse som journalist for at ekspedere den slags?
Jo, for pokker.
For artiklen med alle navnene fra orienteringsklubben bliver også læst af deres familie, venner, naboer og kolleger. Og de er glade for at se, at deres kusine eller veninde har klaret sig fint i et løb i Oksbøl Plantage. Næste gang, de ser hende, klapper de hende på skulderen og spørger, om det var en god tur til Oksbøl.

Sjovt at følge Tenna
Er det nu så interessant?
Ja, det er. Beviset ser du på Facebook hver dag. Det er nok 10 år siden, Tenna rejste fra Tankegang, og vi arbejdede ikke ret tæt sammen. Men jeg synes, det er herresjovt at følge hendes opdateringer, når hun fortæller om sine gode løberesultater. Og jeg er lidt stolt af at kende en verdensmester.

Hvad er så problemet? 
Der er ikke noget problem. Facebook og andre digitale medier har bare overtaget en formidling, som aviserne ikke ønsker at påtage sig. Det mister aviserne læsere og annoncører ved, men det forhindrer ikke returinformationen i at blomstre på smukkeste vis.

Demokratisk diktatur

Hvad er demokrati?
Svaret på det enkle spørgsmål viser sig igen at være uhyre kompliceret.
Lad os tage Zimbabwe og Egypten.  Har de demokrati?

Ordentligt valg i Egypten
De har begge haft demokratiske valg. I Egypten er alle vist enige om, at det gik helt rigtigt for sig. Det muslimske Broderskab fik flertal, og så gik præsidenten og hans folk i gang med at gøre Egypten til en islamisk stat. Det står Det muslimske Broderskab for, så det er vel i orden?
Nej, det er ej. For en del af et ordentligt demokrati er mindretalsbeskyttelse. Det duer ikke, at 51 % bestemmer 100 %. Så er det demokratisk diktatur, lige som i Rusland.

Hæren smadrer demokratiet
Er det så i orden, at hæren afsætter præsidenten, indsætter en midlertidig leder, laver ny forfatning og indkalder til nyvalg?
Nej, det er hamrende udemokratisk. Det er helt ødelæggende for demokratiet - og for Egypten. Der var en folkelig opstand i gang, og den skulle præsidenten have lyttet til og givet mindretallet indflydelse. Ville han ikke det, måtte egypterne vente et par år til næste valg, og så vælge en mere demokratisk præsident. Det tror jeg, de havde gjort, hvis ikke hæren havde blandet sig utidigt.

En korrupt olding
Hvad så med Zimbabwe. En korrupt olding har netop vundet præsidentvalget med 75 % af stemmerne. Robert Mugabe har på 30 år ruineret det rige land og beriget sig selv og sine nærmeste.
Er det ikke i orden, når tre fjerdedele af landets befolkning stemmer på ham?
Nej, det er ikke i orden at være korrupt og lede et land i ulykke. Men det er også helt udelukket, at valget er gået ærligt for sig. Intet sted i Verden vil 75 % af en fri og oplyst befolkning stemme på en 89-årig mand, der har spredt skræk omkring sig i et en generation. Selv ikke den mest populære amerikanske præsident er kommet i nærheden af 60 %.
I de gamle østlande holdt regeringerne tilsvarende valg. Her var der i flere tilfælde en stemmeprocent over 100, og de forbenede magthavere, der holdt et helt land i fattigdom, fik altid mere end 95 % af stemmerne.

Mugabe kan vedtage sig udødelig
Så Zimbabwe er ikke demokrati. Det er en diktaturstat, hvor præsidenten svindler med demokrtatiet for at klamre sig til magten. Robert Mugabe vil kunne vedtage en lov, der gør ham selv udødelig, og den vil blive godkendt af landets højesteret. Men han vil stadig dø en dag.
Skal han så ikke fjernes fra magten, pløkkes ned af amerikanske specialstyrker og afløses af en rigtig demokrat?
Nej. Det er ikke rigtigt at gøre. I alt fald ikke, hvis man hylder demokrtati som den rigtige styreform. Demokrati i Zimbabwe er ikke, at et andet land bestemmer. Det er besættelse.

Tid, hjælp og håb
Ikke alle problemer i denne verden kan løses med det samme. I Egypten skulle hæren have været mere tålmodig. Så kunne folket have valgt en anden leder.
I Zimbabwe har folket endnu ikke sådan en magt. Så må vi nok vente på, at Mugabe dør. Til den tid må vi hjælpe dem med at tilrettelægge et rigtigt demokratisk valg og så håbe, at de vælger en demokratisk ledelse i stedet for en ny diktator.

Sejlmageren rigger koncerter til

 Rasmus Nøhr i badesandaler og spillehumør

Mikael Wiehe, Allan Olsen, Michael Falch, Bily Cross, Lis Sørensen, Erann DD og Rasmus Nøhr. Det er årets buket af koncertnavne på et af vores foretrukne spillesteder: Havnens Riggerværksted i Skagen.

Sejlmager og gallerist
Til daglig laver Michael Gajhede sejl i den røde værkstedsbygning på Vestre Havnevej 18. Kunder og medarbejdere må finde sig i at kigge på kunst, for riggerværkstedet er også galleri, og så er mester selv både musiker og koncertarrangør. Gennem flere år har han sammen med Lillian budt på intimkoncerter i værkstedet med danske topnavne.

Ikke plads til en dårlig aften
Vi var med til sæsonafslutningen i går - den sidste koncert med Rasmus Nøhr, og det var som altid en fed oplevelse. Vi gætter på, at der var 125-150 gæster, og vi sad allesammen tæt på. Der er ikke plads til en dårlig aften i sådan et koncept, og selv om Rasmus Nøhr koketterede lidt med at have tømmermænd efter fredagens optræden, var han bare på. Han stod jo lige der, og vi sad jo lige der. I sådan et lavloftet lokale skal der ikke ret mange til at klappe, råbe og pifte en stemning i gang, og man skal vist være lavet sejlgarn for ikke at lade sig påvirke.

Intimt lokale
Til november spiller Rasmus Nøhr i  Det musiske Hus. Her er billetterne vist noget billigere end hos riggeren, og der er sikkert også bedre styr på lyden. Det bliver uden tvivl en fin koncert, men den særlige stemning fra et intimt lokale er umuligt at skabe i den store sal på Rådhuspladsen i Frederikshavn.

Tak for en dejlig aften, rigger & Rasmus.