Fordomme om de andres kedelige liv

Et kigind gennem min fars ruder.

Jeg har lige været ude at løbe en dejlig aftentur her i Middelfart, hvor min far bor. Under Lillebæltsbroen, ud til Strib og tilbage igen til byen med et lille slag op på Odensevej og ned omkring havnen.
En stille, kold aften med klart vejr. Og det bedste af det hele er, at jeg hverken var skadet i det venstre eller det højre ben :-).

Diskret kig ind ad vinduerne
Normalt løber jeg ude i skoven eller i ingenting, så det er en dejlig afveksling for mig at løbe gennem byen. Og når det så er om aftenen i tv-timerne, får jeg mig et diskret kig ind gennem vinduerne.
Ude i Strib er det uundgåeligt. En del af de store villaer har panoramavinduer ned mod Lillebælt, og de beder nærmest folk om at kigge ind. Så det gør jeg med stor fornøjelse.

Ægte livskvalitet
I aften sad der et midaldrende ægtepar i deres store stue og så på en tv-skærm, der fyldte hele endevæggen. De sad 5 meter fra hinanden i hvert sit designermøbel. Mundvigene vendte nedad, og de var tomme i blikket.
Sikke et fattigt liv, tænkte jeg fordomsfuldt og glædede mig ekstra over min skønne løbetur. Den repræsenterer for mig den ægte livskvalitet.

Teenagerens uoverskuelige verden
Et andet sted sad en teenagepige foran computeren med hovedtelefoner på. Også hun så misfornøjet ud. Måske sad hun og makkede med nogle meningsløse matematikopgaver - måske var der bare en veninde, der havde delt en side på Facebook fra pigens tidligere kæreste. Godt jeg ikke er teenager i denne uoverskuelige verden, tænkte jeg og glædede mig endnu mere over den ukomplicerede løbetur.

Akvariefisk og en fri fisk
Et tredje sted stod der akvarier rundt langs alle væggene i stuen. Sikke et sølle liv for de fisk - i et lille indelukket bassin i en kedelig stue midt inde i en lille by. Hver dag kan de svømme 30 cm frem og tilbage og vente på højdepunktet, hvor ejermanden kaster nogle ildelugtende grøn-brune piller ned i vandet, som fiskene kappes om at æde.
Nej, så hellere være en fri fisk, der kan løbe til højre eller venstre i Middelfarts gader.

Halvgammel løbetosse
Mens jeg har været det, har 100 mennesker i Middelfart måske rystet på hovedet over den halvgamle løbetosse, der tror han er lykkelig, fordi han spunser rundt der sent på aftenen og glor ind ad folks vinduer.

Kontrol med skodmad

 Dette er ikke Findusmageri

En lasagne fra Findus - det er skodmad. Den indeholder for meget fedt af den ufede slags og for meget salt.
Nu viser det sig, at der også er hestekød i nogle af pakkerne. Ernærings- og smagsmæssigt er det mindst lige så godt som oksekød, men det er selvfølgelig fup og bedrag i forhold til forbrugerne.
Hele Europa er i oprør, så nu sætter EU-landene et gigantisk kontrolapparat ind. Der skal laves DNA-analyser af kødprodukter i alle EU-lande.

Handlekraft
Mere kontrol, flere systemer - det er standardsvaret på ethvert problem. Politikere vil gerne vise handlekraft, for ellers får de ansvaret. Og det eneste, de kan finde på, er mere kontrol.
Jeg er slet ikke imod fødevarekontrol, og DNA-analyser kan jeg ikke forholde mig til. Det lyder dyrt, for politiet har ikke råd til det, når de skal efterforske alvorlig kriminalitet, men alle nye teknologier bliver selvfølgelig billigere og billigere.
Det, jeg har noget imod, er automatreaktionen. Det nye kontrolsystem er garanteret ikke den bedste løsning på problemet, hvis omfang ingen kender. Lur mig, om ikke der er nogle embedsmænd, der har fremsat forslaget før - og fået det forkastet. Nu hiver de det frem igen og får det vedtaget med lynets hast. Javel, hr. minister.

God goulasch
Nå, jeg skal ind at spise - hjemmelavet goulasch fra i går, som står og simrer. Det er ikke DNA-analyseret efter EU-forordninger. Men det smager godt og er sund mad. Det har jeg kontrolleret.

Ytringsfrihed - her er det alvor

Efter mit blogindlæg om Lars Hedegaard og ytringsfriheden var jeg så heldig at modtage to meget kritiske indlæg på Facebook. Det var skønt at mærke et stort engagement, og mine to opponnenter må have mig undskyldt, at jeg nu jokker videre i spinaten.
Her skal det ikke handle om den trussel mod ytringsfriheden i Danmark, som jeg har lidt svært ved at få øje på.
I stedet vil jeg fortælle om en række særdeles alvorlige tilfælde ude omkring i Verden. Ytringsfrihed er desværre langt mindre udbredt og langt mindre selvfølgelig, end vi forestiller os.

Kinesiske hackerangreb
Kina er skrækeksemplet. Her bliver folk fængslet og henrettet for at ytre sig. Det skete under Mao, men det er fortsat op til i dag. Forfattere, bloggere, journalister og debattører spærres stadig inde for at udtrykke kritik af styret.
Kina kæmper også imod ytringsfriheden i andre lande. I denne uge kom det frem, at hackere i månedsvis har været dybt inde i computerne hos New York Times og hentet adskillige journalisters adgangskode. De gik efter avisens Shanghai-korrespondent, som arbejdede på en historie om, at den kinesiske ministerpræsident Wen Jiabaos familie er blevet styrtende rig og ejer selskaber og værdier for 2,7 mia. dollars. New York Times er sikker på, at angrebet kommer fra det kinesiske militæruniversitet, som tidligere har hacket amerikanske konti. Også Washington Post og Twitter blev hacket. Kina benægter at have noget med sagen at gøre.
I Kina spærrer myndigherne med jævne mellemrum søgemaskiner. Da historien om Wen Jiabao kom frem, kunne man ikke finde noget om det på kinesiske søgemaskiner, man kunne ikke skrive om det på sociale medier, og der var pludselig ikke adgang til New York Times kinesiske udgave.
Det er et angreb på ytringsfriheden.

Den russiske diktator
Det er det også, når Rusland idømmer et punkband to års fængsel for at have deltaget i en happening i en kirke vendt mod landets demokratisk valgte diktator. En række udenlandske journalister kan ikke få indrejse i Rusland - og de kan heller ikke få en begrundelse. Blandt dem er den danske Rusland-ekspert Vibeke Sperling.

Fornærm ikke kongen
I Iran er den helt gal. Vi ved ikke, hvor slemt, det står til, for landet er meget lukket, men der bliver henrettet flere og flere, og kritik af præstestyret kan både koste fængselsophold, legemesdele og selve livet.
I Thailand kan man få op til 15 års fængsel for at fornærme kongen, og ingen ved, hvor lidt eller hvor meget, der skal til for at blive straffet.
Har du hørt om Nguyen Hoang Hai? Det er en vietnamesisk blogger, som har siddet i fængsel siden 2008 efter at have skrevet nogle kritiske indlæg om korruption i Vietnam. Han er formelt dømt for skattesvig men er siden anklaget for at propagandere mod staten og risikerer 20 års fængsel.

Folkedrab
I Israel kan man blive straffet for at opfordre nogen til at boykotte Israel, og i Tyrkiet riskerer man lange fængselsstraffe, hvis man påpeger, at tyrkerne begik folkedrab mod armenerne i 1915-1917. Jeg kunne blive ved dagen lang: Bahrain, Sudan, Saudi-Arabien, Colombia, Hviderusland, Zimbabwe, Yemen og dusinvis af andre lande har ingen eller meget begrænset ytringsfrihed.

Er der små sprækker?
Ytringsfrihed er forudsætningen for demokrati. Det er vigtigt at kæmpe for ytringsfrihed i de mange lande, hvor den bliver trådt under fode. Det skal vi bruge maksimal energi på.
Men det er også vigtigt at forstørre de små sprækker i vores egen ytringsfrihed i Danmark, så de ikke udvikler sig til noget større. Der vil jeg give mine kritikere fra forleden ret.

Hedegaards og alles ytringsfrihed

De fleste synes enige om, at angrebet på Lars Hedegaard i går også var et angreb på ytringsfriheden.
Det er jeg ikke.
Jeg mener, det var et angreb på Lars Hedegaard.
Hvis det viser sig, at angriberens motiv er uenighed med Hedegaard, så er vedkommende en torskepande, som skal have en passende straf. Mere er der ikke i det.

Ophøjet ytringsfrihed
Lars Hedegaard har ikke en ekstra ophøjet ytringsfrihed, fordi han har bøjet den til det yderste. Alle vi andre har den samme ret til at udtale os om det, der ligger os på sinde.
Det er da meget høfligt, at alle aviser nævner ytringsfriheden i deres omtale af attentatet. Men Hedegaard er ikke noget særligt i forhold til ytringsfrihed, blot fordi han har stiftet en lille forening, som han kalder Trykkefrihedsselskabet.

Ikke 1 modstander i Folketinget
Trykkefrihed går stort set alle danskere ind for. Ytringsfrihed lige så. Der er ikke 1 medlem af Folketinget, som er modstander af ytringsfrihed eller sætter spørgsmålstegn ved den. Ytringsfrihed er selve grundlaget for vores demokrati, og den er ikke ved at blive svækket.
Hedegaard og hans proselytter vil gerne forklare os alle sammen, at islamistiske bevægelser truer vores ytringsfrihed. Måske får han mere vind i sejlene, hvis det viser sig, at en muslim står bag attentatet og at vedkommende havde et politisk motiv.
Det er der så ikke noget at gøre ved. Det store flertal vil stadig være uenig med Hedegaard - og vil stadig gå ind for ytringsfrihed.

Den nooordjyske speaker

Her er mit grej

For nogle uger siden skulle vi i Tankegang levere en lille biografreklame til Frederikshavn Forsyning. Desværre var der gået kuk i lyden, så selve speaken var nærmest ikke til at høre.
Gode dyr var rådne, for den kollega, som havde indtalt teksten, var ikke på kontoret, og vi havde heller ikke rigtig noget grej.
Jeg printede manuskriptet ud, satte mig ned i bilen på parkeringspladsen og indtalte seks versioner af teksten ved hjælp af telefonens lille program Memoer. Dem sendte jeg afsted, og de viste sig at være af glimrende kvalitet - i hvert fald teknisk.

Bonderøven himself
Fredagen efter skulle vi i biografen, hvor den famøse reklame så blev spillet. Det er altid ubehageligt at høre sin egen stemme, så jeg sad der og følte, at alle mennesker kiggede på mig, da jeg fortalte om den miljøvenlige el og muligheden for at vinde 5000 kr. ved at melde sig til.
Da det var overstået, spurgte jeg Solle, hvad hun syntes.
- Skal vi ikke have det Miljø-El? Jeg vil da gerne vinde de 5000 kr., svarede hun.
- Jo jo, men hvad synes du om stemmen? ville jeg vide.
- Det var da en rigtig nooordjyde, grinede hun lidt hånligt, indtil det gik op for hende, at hun sad ved siden af bonderøven himself.

Sønderjysk parkeringsplads
Men kunden var tilsyneladende tilfreds, for i går ringede Forsyningen og bestilte en ny biografreklame.
- Vi ved jo, at I har en god speaker, sagde min kontaktperson med et lille smil.
Jeg var i Sønderjylland, og det skulle gå stærkt, så da jeg var kommet ud fra en reception på rådhuset i Aabenraa, satte jeg mig ind i mit lille lydstudie og tændte for grejet. 10 minutter senere var syv versioner i Frederikshavn, og da jeg ringede op, havde to kolleger valgt speak nummer 6.

Mojn fra Frederikshavn
Måske lyder det lidt mindre nooordjysk, nu da det er udtalt så tæt på grænsen. På den anden side vil kunderne nok undre sig, hvis reklamen slutter med: Mojn fra Frederikshavn Forsyning.