søndag den 25. november 2012

Løbende arbejde

 Så fine var skoene, inden den bælgmørke sjapsæson satte ind.

Jeg er i gang med at træne op efter min skade. Og den er ikke helt væk.
Heldigvis kan jeg konstatere, at trangen til at løbe er intakt. Jeg er stadig løbetosse.
Sidst på eftermiddagen kom vi hjem fra julefrokost i Esbjerg, og jeg måtte ud en tur - det var kun den anden i denne uge.

Kun trekvart gennemblødt
Betingelserne var rådne: Det var bælgmørkt, det stormede nærmest og regnede en hel del.
Men det var ikke svært at komme afsted, og det viste sig, at jeg kunne løbe i læ af regnen det meste af vejen. Så jeg var kun trekvart gennemblødt, da jeg kom hjem efter en fredelig tur på 9 kilometer.

Højeffektivt arbejde
Hele turen var højeffektivt arbejde. Jeg forberedte mig på et spændende møde i morgen. I hovedet tænkte jeg min lille præsentation igennem, og jeg fik et par rigtig gode idéer som gør, at jeg nu er helt tryg ved mødet. Jeg kan gå ind ad døren i sikker forvisning om, at det vil gå godt.
Det er ellers en helt ny type løsning, jeg kommer med, så det kunne godt give sommerfugle i maven.

På grund af min skade er det flere måneder siden, jeg har haft sådan en tur, hvor jeg tænkte en opgave, et møde eller et problem igennem. Det er en helt særlig tilstand, jeg som løber kan sætte mig i. Tankerne kommer næsten flyvende og falder bare på plads. Jeg formulerer sætninger inde i hovedet, og på den måde tager den ene tanke den anden, og jeg udvikler idéer. Selve løbeturen er overhovedet ikke anstrengende, fordi jeg ikke fokuserer på ben, åndedræt eller underlag.

Bedstefar-tempo?
Der skal lige en smule malurt i bægeret her i optakten til Bjesk-sæsonen. Jeg løber hverken stærkt eller langt, og jeg kan godt mærke, at jeg er langt fra topformen. Det er jeg selvfølgelig ikke helt tilfreds med. Men jeg kan også vende det om og sige, at jeg uden problemer kan løbe 10-15 kilometer i et anstændigt tempo trods to måneders næsten-pause.

Det er da ikke helt dårligt af en bedstefar!

tirsdag den 20. november 2012

Dyrt gavekort hos Arnold

Arnold Buscks søforklaringer er lige i øjet

Jeg starter lige med et idiotisk spørgsmål:
- Hvis en bog koster 303 kr. på nettet, og du får den tilsendt gratis - og den samme bog købt hos den samme forhandler koster 400 kr. i den fysiske butik, hvor vil du så købe den?

Mit idiotiske svar er: I butikken.

Gavekort på nettet
Forklaringen er pinlig, ikke for mig men for Arnold Busck, som er den skyldige i denne historie.
Jeg fik nemlig et gavekort til Arnold Busck i fødselsdagsgave, og det har jeg gemt til den særlige lejlighed, at Lindhardt og Ringhof skulle udgive 6. og sidste bind af Karl Ove Knausgårds Min Kamp på dansk. En fiks lille sag på 1290 sider.

Nu er den endelig kommet, og jeg gik altså på nettet og fandt den til en fair pris hos Arnold Busck. Problemet er bare, at man ikke kan indløse et gavekort på firmaets hjemmeside. Du kan købe masser af gavekort i Arnolds netbutik, men du kan ikke bruge dem.

Ramt af konkurrence på nettet
Så hvis jeg ville indløse mit gavekort, skulle jeg opsøge en af firmaets fysiske butikker. Det gjorde jeg i går i København, og der fik jeg dagens anden pudsige forklaring fra Arnold Busck. Da jeg langede moppedrengen over disken forklarede jeg den søde unge pige, at bogen var over 90 kr. billigere på nettet.
- Det er fordi, de er nødt til at konkurrere med netbutikkerne, lød det uden antydning af ironi. Jeg var helt paf. Den fysiske butik skal måske ikke konkurrere?

NETS er synderen
Tidligere på dagen havde jeg fået en sjov forklaring fra firmaet om grunden til, at jeg ikke kunne bruge gavekortet på hjemmesiden. Den kom på mail, og jeg citerer ordret for ikke at blive beskyldt for at gøre grin med nogen.

Det er desværre ikke muligt at bruge gavekort på vores hjemmeside, da vores
betalingsmodul udbyder NETS, desværre ikke har fået leveret en
gavekortsbetalings løsning til os endnu, men de arbejder på højtryk på
sagen.


Uheldigt, hvad? Enhver leverandør kan have en dårlig dag, men NETS er altså ikke et lille garagefirma. Det tidligere PBS er Nordens førende inden for betalingsservice, og jeg er helt sikker på, at en af virksomhedens over 2000 ansatte kan finde ud af at integrere en løsning med gavekort hos Arnold Busck.

Danmarks ældste
Tilbage står, at jeg har fået en dårlig oplevelse som kunde. Jeg kunne ikke bruge mit ellers elektroniske gavekort på nettet, og da jeg endelig kom til den fysiske butik skulle jeg betale ekstra for varen.

Det skyldtes ifølge Arnold Busck Nordens største betalingsfirma og konkurrence på nettet.

Arnold Busck fortæller stolt på sin hjemmeside, at boghandlen er Danmarks ældste. Den har eksisteret siden 1896. Det kan man ikke leve af i år 2012.

lørdag den 17. november 2012

Forandringsvildt vanedyr

 Same procedure...

Tankegang står for vanebrydende, visuel kommunikation. Og når det gælder det vanebrydende, er jeg ret irriterende. Jeg er vild med noget nyt og kommer lidt for tit med begejstrede forslag om at gøre tingene på en anden og ny måde.
Jeg er helt sikker på, at nogle af mine kolleger i deres stille sind forbander min mange idéer engang imellem. Heldigvis for dem, er jeg tit væk, og så er der da fred så længe.

Revolutionen er aflyst
Til gengæld er der ikke meget revolution over mig herhjemme på Flade Rævdalvej. Jeg er et vanedyr.
Solle og jeg har boet sammen i over 25 år, og vi har udviklet nogle rutiner. Dem fraviger jeg nødigt. Morgenens ritualer kører efter en snor. Vi sidder det samme sted, spiser det samme og gør de samme ting i den samme rækkefølge morgen efter morgen. Jeg tror, jeg har spist det samme morgenmad i 20 år - så nu må jeg snart blive mæt.
Er vi på hotel i flere dage, sammensætter jeg mit morgenmåltid efter det, buffeten byder på. Og så tager jeg det samme i samme rækkefølge alle de næste morgener.

Julesmåkager
Det er for længst blevet en tradition, at jeg bager julesmåkager. Det er de samme hvert år, og jeg laver dem på min egen måde. Det tager lidt lang tid og roder temmelig meget i køkkenet. Men det bliver nogle dejlige kager. Vi har også en rigtig fin tradition for, at jeg spiser de fleste af dem.
For nogle år siden anskaffede Solle en røremaskine. Den kan alt, og det er meget nemmere at ælte dej i den end at stå med klør ti i en klæbrig masse. Men jeg ælter dej i hånden, for det har jeg altid gjort, og det er en del af bagningens sjæl, bilder jeg mig ind uden at tro på det.

Vanedyrets forbandelse
Lige nu føler jeg mig lidt utilpas. På grund af en skade har jeg ikke kunnet løbe tre gange om ugen i længere tid, og på grund af mange møder ude i landet, har jeg ikke haft tid til at skrive to gange om ugen på min blog. Det passer mig ikke, selv om det såmænd er udmærket for kroppen at slappe af i et par måneder og ingen efterlyser mine udgydelser.
Det er vanedyrets forbandelse.

Brankegilde
Måske kan man komme over det ved at tale om det. Det har jeg lissom gjort nu, så nu har jeg fortjent en småkage. Vi plejer at tage en lille skål af de brankede fra og spise dem den første aften. Og det har vi også gjort i år. :-)


lørdag den 10. november 2012

Magtens sprog

USA og Kina har i denne uge sat navn på sine kommende ledere på hver sin måde.
Jeg hørte et interessant indslag i radioen om, at unge i Kina vender sig bort fra politik. De gider ikke være med i partiet, og de følger ikke med i begivenhederne på Folkekongressen.
En af forklaringerne er magthavernes sprog. De kinesisike politikere bruger teknokratiske udtryk og taler om problemer i deres egen verden - ikke i befolkningens.

Hverdag og drømme
Derimod har mange unge kinesere fulgt med i den amerikanske valgkamp. Her har kandidaterne ganske vist sagt en masse sludder - men de taler til og om vælgerne. De taler om arbejdspladser, om benzinpriser og om middelklassens skatteforhold. De bruger almindelige ord, og så er de begejstrede. De udstråler vilje og energi, mens de kinesiske topledere står og kigger stift ned i nogle manuskripter som 100 andre gamle mænd har godkendt på forhånd.
Sproget er vejen til magten. Obama og Romney har brugt et halvt år på at fortælle om deres egne drømme, på at slå ud med armene og male billedet af det Amerika, de vil skabe. Og så på at tale om nogle helt praktiske problemer, som vælgerne oplever i hverdagen.

Tørre bureaukrater
I Kina går vejen til magten ikke gennem folket, men gennem bureaukratiet. Derfor taler de kinesiske ledere til og for bureaukraterne. Det er forbløffende, at de kan opretholde sådan et system i det 21. århundrede, nu hvor 40 pct. af den kinesiske befolkning er på internettet.
Den nye leder er endnu en tør bureaukrat, og der er intet signal om forandringer. Han skal sidde i 10 år, og alle Kina-eksperter føler sig overbeviste om, at kommunistpartiet kan holde grebet om magten hele hans tid ud. De ved mere om det end dig og mig, men jeg synes, det lyder usandsynligt.

Sproget fælder dem
Afgrunden mellem lederne og befolkningen bliver dybere og dybere, og det bliver mere og mere synligt for kineserne. Sproget, som har holdt teknokraterne til magten i Kina, kommer til at fælde dem. En større og større del af befolkningen får adgang til at fortælle offentligt om deres egne problemer i et sprog, som får andre til at deltage i samtalen. Det kan teknokraterne ikke styre med 1000 blomstrende regler, og pludselig kan Kina have en Nelson Mandela, en Lech Walesa eller en Václav Havel, som kan sætte ord på befolkningens drømme. Så er det ham, der definerer magtens sprog - den nye magts sprog. Det er så stærkt, at selv Folkets Hær ikke kan nedkæmpe det - hvis soldaterne overhovedet vil.

Sammenbrud helt uden internet
Vestligt drømmeri og mangel på viden om kinesisk kultur og tradition, vil Kina-eksperter sikkert kalde min lille analyse. Det kan de sagtens få ret i, men sprogets magt er universel, og den er hævet over politiske strukturer.
Husk:  det er stadig mindre end 25 år siden, et fasttømret politisk system i Østeuropa faldt sammen som et korthus på nogle få uger uden at én ekspert havde set det komme. Og dengang var der intet internet.

søndag den 4. november 2012

Øh, fuck - en bestseller

Linje kan kun staves med j. Ik' os'?

På fredag udkommer en bog, som meget gerne må blive et smashhit under juletræerne: Den nye udgave af Retskrivningsordbogen.
Det er 11 år siden, Dansk Sprognævn sidst har sendt den grønne på gaden, og i den nye udgave er der 4000 nye ord. To af dem står i min overskrift: øh og fuck.

Tak til de sure, gamle mænd
Dem har der allerede været debat om. Der er altid nogle sure gamle mænd, som er imod grimme og engelske ord i det danske sprog. Det er dejligt, at vi har disse sprogkværulanter, for de er med til at holde debatten om vores sprog i gang. Den er nødvendig, så vi alle sammen kan blive mere bevidste om sproget. Og så kan den måske være med til at sælge flere udgaver af Retskrivningsordbogen.

Tjek ordbogen
Mit eksemplar hjemme på hylden kommer i brug mindst et par gange om måneden. Hvis Solle spørger, hvordan et ord staves, tjekker jeg tit i ordbogen, selv om jeg er 99 procent sikker.
Forleden var det ordet linje, som Solle havde stavet linie. Det så helt tosset ud for mig, og opslaget i den grønne viste da også, at den gamle stavemåde udgik i 2001-udgaven. Dermed er den ikke udryddet. Masser af mennesker insisterer på at skrive linie. Det må de gerne for min skyld, for jeg forstår godt ordet. Men så skal de ikke bagefter gå og dunke andre i hovedet med, at de ikke skriver korrekt dansk.

Nemt råd - og dog
For mig er det vigtigste ved Retskrivningsordbogen at bruge den. Det lyder nemt, men det er det bestemt ikke. Jeg oplever meget tit kolleger, som spørger, hvordan et ord skal staves, og jeg kommer hver gang med det samme irriterende svar: tjek www.sproget.dk. Sidder du foran en computer er det lynhurtigt at kontrollere et ord og på sproget.dk får du oven i købet et hurtigt overblik over ordets betydning og brug. Du kan altså se, om dit vanskelige ord overhovedet er det rigtige til det, du vil udtrykke.
Den nye retskrivningsordbog kommer også på nettet på retskrivningsordbogen.dk og indholdet bliver integreret i sproget.dk. Brug det, brug det, brug det. Jeg lover dig, at du altid får mindst 1 ny oplysning, når du slår et ord op på sproget.dk.

Spændende læsning
Det ene udelukker ikke det andet. Du skal ønske dig Retskrivningsordbogen til jul og trække den frem hver gang, I diskuterer et ord. I den nye udgave er der langt flere ordforklaringer, og så er der hele den danske grammatik, som er fint forklaret med eksempler. Hedder det op af eller op ad? Læs i Retskrivningsordbogen.
Endelig er der en liste over de ord og stavemåder, som er ændret i forhold til den forrige udgave. Det bliver spændende læsning.

torsdag den 1. november 2012

Herlig møgtur


Batterierne var døde, da uret havde ligget i en måned. 
Fed symbolik.

En løbetur i slud og hård vind, en del af ruten på smattede, hullede stier. Og så sidst på eftermiddagen, hvor det begyndte at blive mørkt, så jeg næsten ingenting kunne se gennem regndråberne på brillerne. Tempoet var efter mine forhold temmelig moderat.
Alt i alt ikke en god tur. Nej, det var det ikke. Det var en fantastisk, vidunderlig, glædesfremkaldende løbetur.

Forfærdeligt at være skadet
Jeg er ikke selvpiner, men forklaringen er den simple, at jeg er/har været skadet, og at det nu er mere end en måned siden, jeg har løbet en tur. Det har været forfærdeligt.
To gange er jeg trukket i løbetøjet og er vendt om efter 30 meter. Jeg har været ude at cykle nogle gange, og det har da også været rart at få pulsen op og mærke syre i benene. Men det giver altså ikke den samme følelse af en god, brugt krop som en hård løbetur. Jeg kan ikke rense hjernen ud eller tænke et problem igennem på en cykeltur - simpelthen fordi jeg hele tiden skal koncentrere mig om at cykle.

Min syge logik
Og så kommer alle de pinlige tanker, jeg går med for mig selv. Jeg føler mig slap og dvask og i dårlig form. Jeg er også ved at blive tyk. Jeg passer godt nok mine bukser endnu, men der er ved at vokse en lille vom ud. Bilder jeg mig ind. Mine muskler skrumper også. Mine ben er allerede uhyggeligt tynde. Jeg kommer aldrig i form igen. Fortæller min syge logik mig.

Vendepunkt for behandlingen
Min skade sidder oppe i den venstre lysken, og jeg har gået til fysioterapeut i hele oktober. Der har bare ikke været fremskridt i den første lange tid, og det var altså topfrustrerende. Men i tirsdags vendte det. Jeg var på løbebåndet og mærkede ikke (ret meget) til smerten i lysken.

Tre betingelser
Min strenge behandler bevilgede mig lov til at løbe på nogle betingelser.
1. Jeg skulle varme grundigt op først. Det gør jeg mest effektivt ved at gå den første kilometer.
2. Jeg måtte ikke give den fuld gas. Løb på 80 %, lød kommandoen.
3. Gå op ad bakkerne
Det lykkedes mig at overholde alle 3 punkter. Da jeg et stykke ude på ruten var varmet godt igennem, meldte lysten sig til at skrue lidt op, men den lange måneds løbehungrende pinsler er ikke ude af bevidstheden, selv om frontallapperne skriger løb. Så jeg holdt mig på måtten.
Først på de sidste 100 meter kunne jeg mærke en lillebitte antydning af en trækning oppe i balden. Det bekymrer mig ikke.

Bare glad
Lige nu er jeg bare glad for at kunne løbe noget, der minder om en rigtig tur. Jeg må også gerne løbe i morgen, og hvis det også går godt, bevilger jeg mig selv en 10-12 kilometer på søndag.
Jeg er klar til at gøre det til en vane at varme op med 1 kilometers gåtur, og jeg må nok også indstille mig på, at jeg ikke skal løbe meget længere end en halvmaraton.
Vær sød at minde mig om de 5-6 uger uden løb, næste gang jeg fabler om at træne til maraton.