Skattereform eller femøreflytning

                                          Her er 25 øre, jeg aldrig har fået noget for

I morgen præsenterer regeringen sit udspil til en ny skattereform, og debatten er allerede i fuld gang. Er der noget, politikere kan hidse sig op over, er det skattesystemet.
På mig virker det som femøreflytning. Beskæftigelsesfradraget skal være højere, færre skal betale topskat og rentefradraget bliver mindre. I kroner og ører er det ikke så mange penge for de fleste danskere og en eventuel gevinst bliver sikkert spist op af højere afgifter.

Oliepriserne og renter batter
I den praktiske hverdag betyder oliepriserne meget mere for de fleste danskere. De er steget voldsomt de senere år, og det kan vi aflæse på varme- og benzinregningen. For mange familier betyder det en ekstraudgift på over 1000 kr. om måneden.
Til gengæld har mange sparet kæmpe beløb på de faldende renter. Et flexlån til 1 % giver altså en kæmpe besparelse i forhold til et tilsvarende lån til 3-3,5 %. Her kan en smule mindre rentefradrag slet ikke være med.

Vi er rige
Vores skattesystem er såmænd udmærket og lidt ændringer er sådan set også i orden. Det er jeg ret ligeglad med. Vi skal betale til fællesskabet, og det skal være nogenlunde retfærdigt og til at finde ud af.
Og så skal vi lade være med at hyle op om, at vi bliver plyndret.
Vi er rige i Danmark, og vi har råd til meget mere, end vi havde for 10, 20 og 30 år siden. Dengang var vi også rige.

Tag det roligt, politikere
Hvis der kommer højere afgifter på sukker og energi, må vi enten betale lidt ekstra eller bruge mindre. Begge dele kan de fleste klare.
Hvis en skatteomlægning betyder, at en person med en høj indkomst må af med et par tusinde kr. mere om året, så må vedkommende spare en teatertur væk. Måske bliver den erstattet af en dejlig gåtur i skoven.
Så mit råd til politikerne er: Tag det roligt. Lad være med at skælde hinanden ud. Lav en fornuftig aftale om skat og kom så videre til de egentlige problemer i Danmark.

Da pinseormene dansede

                                          De to lystfiskere udveksler løgnehistorier.

Lige om et øjeblik er det Pinsedag, og det er jo bare en søndag.
Men så er der det der udtryk med at se pinsesolen danse. Det er vist noget, man gør efter at have været til fest her lørdag aften.

Talentløse teleskopstænger
Min far og jeg havde i flere år en rigtig hyggelig tradition med pinsesolen. Vi gik lidt tidligt i seng lørdag aften ude i sommerhuset ved Søndervig, og så stod vi op ved 4-tiden om natten, lidt før solen.
Ud i bilen og 14 kilometer sydpå til Hvide Sande, hvor vi med fiskestænger, halvgamle sandorm og en ubændig tro på rødspætternes bidelyst gik den lange vej ud ad molen. Ud til vores foretrukne fiskested, som var befolket af turister, de fleste af dem tyskere med talentløse teleskopstænger.
Hver gang konstaterede vi forbløffet, at vi ikke var de første på molen. Selv om klokken endnu ikke var 5 om natten, sad der allerede nogen og dyppede orm i det store Vesterhav.

Smadder hyggeligt
Sådan som jeg husker det, oplevede vi heller aldrig den dansende solopgang, men direkte regnvejr var det ikke. Så vidt jeg husker, blev vi hjemme under dynerne et enkelt år, hvor vejret var for surt.
Det var smadder hyggeligt at sidde derude og håbe på at fange en fisk eller to. Vi sagde ikke mange ord til hinanden, for fiskeri er en tavs sport. Man skal koncentrere sig for at følge den mindste bevægelse, som forplanter sig fra fiskesnøren gennem stangen og ud i hænderne.
Vi fangede normalt et par fisk hver ude fra molen, men netop pinseturene gav et meget magert udbytte. Flere gange kom vi hjem uden fisk, og det var lidt svært at forklare familien, hvorfor vi stod op midt om natten for ikke at fange noget. Men der var altid en god forklaring og en klar teori om, at der vil være særligt mange store fisk til næste pinse.

Vi fangede rundstykker
Og så kom vi aldrig tomhændede hjem, for vi gjorde holdt ved bageren i Hvide Sande og hev en posefuld rundstykker i land. Det var meget stort i vores familie, hvor weekend-morgenmaden altid var min mors hjemmebagte krydderboller.
Så vækkede vi familien og var rigtig friske, også selv om vi intet havde fanget. Sikke nogle historier, vi kunne underholde vores søvndrukne familie med, når vi kom hjem med røde kinder og sprøde rundstykker.
Læren af den historie? Fisk.

Fodbold - derfor

Med FC Nordsjællands forbløffende og indbringende danske mesterskab har fodboldsporten igen vist sig fra sin sjoveste side. I det meste af Europa har fodboldligaerne budt på en dramatisk sæson med uforudsigelige triumfer og nederlag. Og det er netop det fantastiske ved fodbold. Turneringen og hver enkelt kamp har sit eget liv. Og det gælder fra VM til miniputter.

FCK kunne med lethed vinde
I Danmark har FCK kørt med klatten i mange år og efter sidste års flotte resultater i Champions League var der på forhånd ingen spænding i Superligaen. FCK ville blive danske mestre, og så var eksperterne enige om, at OB eller FC Midtjylland ville vinde sølv.
FC Nordsjælland var ved at rykke ud i sidste sæson og var derfor ikke medaljekandidat. Men holdet spillede pænt i efteråret og har været klart bedst her i foråret. FCK kunne med lethed have hevet mesterskabet hjem, men det gjorde de sejrsvante københavnere ikke, og det var fuldt fortjent, at Nordsjælland løb med de mange Champions League millioner.

Kæledæggerne gik ned
I Spanien gik den halveVerdens fodboldkæledægger fra FC Barcelona ned i denne sæson og afleverede mesterskabet til Real Madrid. De to suveræne klubber med megastjernerne Messi og Ronaldo røg sensationelt ud i semifinalen i Champions League. Den prestigefulde turnering blev højst overraskende vundet af Chelsea, der ellers endte helt ned på sjettepladsen i den engelske liga.

To mål i overtiden
Fodbold er en uforudsigelig sport. Et hold med tur i den kan lave forbløffende resultater, og få måneder efter kan det samme hold tabe kamp efter kamp. To mål i overtiden i sæsonens sidste kamp sikrede Manchester City det engelske mesterskab, som de lå til at vinde i to tredjedele af sæsonen, og som de en måned før afslutningen så ud til at have smidt på gulvet.
En succesfuld spiller bliver solgt til en anden klub og klarer sig elendigt. Så bliver han solgt videre og er pludselig en kæmpestjerne.

Danmark ryger ud af EM
I dette fantastiske spil skal Danmark om et par uger kæmpe om EM. Al fornuft siger, at vores kære landshold må tage hjem fra Ukraine efter den indledende runde, måske uden at have fået ét point eller uden at score. Så galt kan det sagtens gå.
Men vi håber på en gentagelse af miraklet fra 1992, hvor Danmark kom med på afbud på grund af borgerkrigen i Serbien og endte med at vinde guld. Selv om en dansk EM-triumf i år vil være en noget større sensation end FC Nordsjællands guldmedaljer.

Sprogspasserens grinemaskine

Kort vej til et smil

Hvis jeg trænger til et smil, kan jeg bare sige sætningen "I bagerens vindue ligger der snegle og boller". Så griner jeg. Den er altså sjov, selv om det nok er 40 år siden, jeg hørte den første gang.
Eller jeg kan grine af en overskrift, Ekstra-Bladet bragte dagen efter Kronprins Frederiks 18 års fødselsdag i 1986. En af hans kammerater havde en ged med som gave, og den kom ikke op i gemakkerne på Amalienborg. Så en vaks redaktionssekretær fik lov at skrive "Frederiks ged på Slotspladsen" på selve forsiden. Den er helt harmløs, når man bare læser den, men prøv at sige den højt.
Det er da sjovt.

Nu går det helt galt
Hvis ikke du synes det, må du endelig ikke læse videre. Nu går det helt galt.
Jeg har sådan en skæg leg med at konstruere underlige spørgsmål, der skal besvares med et modspørgsmål.
Eksempel: Ka mus li' gulerødder?
Svaret er: Ka rotter?
Eller: Må gaffel tvivle?
Svaret er: Må ske?
Er der en anden sprogspasser til stede, får vi nemt en time til at gå med at finde på nye kringlede spørgsmål.

Sådan er systemet
Jeg prøver lige at forklare systemet. Grundledet i spørgsmålet - mus og gaffel - skal hænge sammen med grundledet i svaret - rotter og ske. Svaret skal danne et nyt ord, som har noget med indholdet i spørgsmålet at gøre. Karotter er gulerøder og måske er et udtryk for tvivl.

Tre skarpe
Jeg tror, det er let nok for de fleste. Det svære er nok at interessere sig for noget så skørt. Det gør du, for ellers havde du ikke læst artiklen hertil. Så du får lige tre skarpe til sidst:
Ka Jenser li huer?
Ka sukker pukle?
Ka Line li' te?

Giv den gas

Jeg har lige hørt ugens udgave af DRs Fodboldmagasinet på podcast. Egentlig interesserer jeg mig kun moderat for fodbold, og jeg kender alle resultaterne, når programmet bliver lagt op mandag eftermiddag - men jeg går ikke glip af én udsendelse.
Forklaringen er meget enkel: Deltagerne brænder igennem. De æælsker fodbold, og de står nogle gange i kø for at få ordet i udsendelsen. I dag var der én, der fortalte om en målmand, som var god til at sparke, så journalisten anbefalede træneren at bruge målmanden som straffesparksskytte. Straks fortalte en af de andre om en målmand fra Leverkusen, som altid plejede at skyde straffespark.
Leverkusen. Fed, ligegyldig detalje.

Ild i øjnene
Hvis du prøver zappe igennem de udsendelser, de værter, de skribenter, de musikere, fodboldspillere eller de filmmagere, du bedst kan lide, så jeg tror, at de har ilden i øjnene til fælles.
Den originale skribent kan få dig til at læse om alt fra snustobakkens historie til snudebillens anatomi. Søren Ryge kan køre et haveprogram i 40 år, fordi han har sådan et insisterende blik, og brødrene Price kan få det halve Danmark til at gå ind for at bruge en masse smør i madlavningen.
Gasolin var guder, da jeg var teenager. Gas 5 udkom, da jeg var 13 år og så fulgte gassernes glansår. De elskede at trykke den af på scenen og i studiet. De levede og åndede for musikken, og de sled hinanden og omgivelserne op i deres rastløse higen efter - et eller andet. Hvad det var, ved jeg ikke. Men Kim Larsen spiller stadig i en alder af 66 år, og han kan ikke lade være med at skrive nye sange.
Det er at brænde igennem.

Giv den gas
Så hvis du vil have et stort publikum, så skal du give den maks gas. Fyr den af. Brænd igennem med det, du beskæftiger dig med. Spil øjnene ud, fægt med armene og gør det klart for hele Verden, at du har noget ganske særligt på hjerte.
Det er overhovedet ikke et salgstrick, for du kan nemlig ikke brænde igennem med noget, du ikke har forstand på. Det kræver en masse øvelse, træning, læsning eller en anden form for fordybelse. Og det kan du kun leve igennem, hvis du interesserer dig for emnet.
Når du kan dit stof, kan du udstråle den begejstring, som smitter af på modtageren.

60.000 snudebiller
Og ved du hvad: Snudebillen er Verdens største dyrefamilie. Der findes formentlig omkring 60.000 slags snudebiller. 60.000 forskellige slags tykhudede miniaturenæsehorn. Det er da helt vildt fantastisk utroligt mageløst overraskende sensationelt.

En lille luns fra pressen

Pressenævnets vignet

Et enigt folketing har gennem måneder presset på for at få medierne til at blive bedre til at dementere og indrømme fejl. Pressen har slået sig gevaldigt i tøjret og flere af avisernes lederskribenter har lidt panisk grebet trumfkortet ytringsfriheden. Skrappere restriktioner over for pressen skulle være starten på en glidebane væk fra den frie presse, lød argumentet.

Samarbejdslinjen
I onsdags stødte parterne sammen ved en høring på Christiansborg, og her valgte redaktører og journalister heldigvis samarbejdslinjen. Væk var den højstemte snak, og det var også tydeligt, at mediernes repræsentanter var påvirket af det massive politiske pres. Politikerne skulle have nogle lunser, og det fik de så.

Mindre stramninger
Brancheorganisationen Danske Medier, som betaler halvdelen af udgifterne til pressenævnet, siger nu ok til en række mindre stramninger:
- Kendelser fra Pressenævnet kan godt bringes på forsiden af avisen.
- Fristen for at klage til Pressenævnet kan udvides fra 4 til 8, 12 eller flere uger
- Flere får mulighed for at klage til Pressenævnet
- Pressenævnet kan tage sager op af egen drift.
Det bliver formentlig ført ud i livet, for udgivere, journalister og DR og TV2 kan bare aftale det. Pressenævnet er nemlig ikke en statslig organisation men en privat organisation, som pressen selv driver og betaler for. Nævnet er dog omtalt i Medieansvarsloven, og det har en Højesteretsdommer som formand og medlemmer både med og uden tilknytning til pressen.

Mediernes magt
Det er klogt af medierne at lytte til kritikken. Selv om der ikke er kommet flere kritiske kendelser fra Pressenævnet i de seneste år, er der et stigende fokus på mediernes magt. Det er ikke længere kun journalister, der har kritisk sans - de bliver også selv offer for den. Det er sundt.
Derfor håber jeg også, at den vigtigste følge af debatten om medie-etik bliver bedre journalistik i hverdagen. Bedre research, bedre dokumentation og færre kalorietomme sensationer.

God presse i Danmark
Danmark har en rigtig god presse, og det har vi også krav på med de tårnhøje priser på aviser og med den dyre licens. Pressen har en høj etik i Danmark, sammenlignet med de fleste EU-lande - men det kan altid gøres bedre. Så en løbende revision af de presseetiske regler og af Pressenævnets praksis er meget velkommen.

Trøjborg - den stilfærdige fornyer

Weekendens chok var Jan Trøjborgs pludselige død under et cykelløb søndag eftermiddag. Der er allerede skrevet mange mindeord, så det begiver jeg mig ikke ud i. Jeg kendte ham jo ikke. Men jeg benytter gerne den triste anledning til at fremhæve Jan Trøjborgs indsats for KL, Kommunernes Landsforening. Her nåede han at være formand i to år og fik sat en stilfærdig og vigtig revolution i gang.


Send flere penge
I mange år var KL kendt for to ting: Konsensus og mottoet "send flere penge". Det første er ikke ændret under Trøjborg. KL er fortsat kommunernes fælles, klare røst. Formand og næstformand kører et flot makkerskab og udstiller aldrig nogen form for uenighed. De kommer fra Socialdemokraterne og Venstre, som har massivt flertal i kommunerne.

Men KLs evige sang om flere penge er nedtonet i Trøjborgs tid. Den store interesseorganisation ser det tilsyneladende ikke længere som et mål i sig selv, at kommunerne skal have så mange opgaver og ressourcer som muligt. Den nye rolle for KL er at være en nøglespiller i udviklingen af velfærdssamfundet. Her så Trøjborg ikke kommunerne som en modspiller til staten, private og andre organisationer - men som en samtalepartner.


Samarbejde om velfærd
På det seneste kommunalpolitiske topmøde inviterede Trøjborg til samarbejde om at udvikle velfærdssamfundet ii den nye tid, hvor der er færre ressourcer og flere opgaver. Hans mål var forene alle gode kræfter og finde holdbare løsninger - præcis som de gør i KL, og som Trøjborg også har gjort i den meget veldrevne Horsens Kommune.


Konflikt som mål
Vi hører ofte, at demokratiet næres ved den sunde uenighed mellem de politiske partier, og at konflikter er det egentlige formål med politik. Det har jeg altid haft svært ved at begribe, og Jan Trøjborg var et af de bedste beviser på, at en løsningsorienteret tilgang til politiske problemer fører i mål. Jeg håber, KL fortsætter den linje, som Trøjborg udstak.

Lyserød branding

I disse dage kører cykelløbet Giro D'Italia for første gang i Danmark. Det er blandt andet muligt, fordi nogle kommuner har betalt for at lægge asfalt til begivenheden. Ud over det økonomiske bidrag til løbet bruger Herning, Horsens og Ringkøbing - Skjern Kommune mange tusinde arbejdstimer på Giro D'Italia - og så har de anskaffet en masse lyserøde t-shirts.

De må være noget særligt
Kommunale bidrag til store events er branding. Kommunen kommer i tv, aviser og elektroniske medier og bliver forbundet med noget sjovt, stort og glædeligt. Herning og Horsens må være noget særligt, siden de kan tiltrække så spændende et arrangement.
Jeg er stadig ikke vild med cykelløb, fordi det ikke er lykkedes cykelsporten at bekæmpe doping.
Men jeg synes, det er god branding for kommunerne. Det er det af den simple grund, at de får ægte opmærksomhed. Giro D'Italia er en kæmpe begivenhed. Giro D'Italia er en stor oplevelse for tusinder af tilskuere i Herning, Horsens og Ringkøbing. Og der kommer en masse gæster til byen. Cykelfans fra hele Danmark og Nordeuropa går rundt med lyserøde smil om munden i jyske byer i disse dage.
På den måde oplever mange mennesker, at de involverede kommuner er spændende steder at være - at de tør satse lidt utraditionelt, og at de gør noget for at trække folk til.
Det er jo derfor, kommuner skal brande sig.

Slogan og klistermærker
Den mere traditionelle model er at få et reklamebureau til at lave et slogan med et logo og nogle flotte farver. Og så klistre det hele på hjemmeside, byskilte og biler, udgive bøger og købe en stand på lokale messer, hvor man plastrer 20 kvadratmeter til med sine budskaber. Det kan være "Vild med Verden" "Vækst og Vilje" eller den internationale udgave "Aarhus, danish for progress".
Det tror jeg ikke en dyt på. Erfaringerne har også vist, at den slags kampagner har kort levetid, så kommunerne har efter et par år kørt tusinder af badges, foldere, plakater og streamers på genbrugspladsen.

Don't tell it - show it
Forskellen kan koges ned til én sætning, som jeg lærte på journalisthøjskolen for snart 30 år siden: Don't tell it - show it.
Kommunen brander sig ikke ved at fortælle, hvor spændende og attraktiv den er. Men ved at vise det - ved at være spændende og attraktiv.

Eliasson brander igennem
Og når jeg nu igen kritiserer sloganet fra Aarhus skylder jeg bestemt at fortælle, at den jyske hovedstad ikke kun brander sig med de fire engelske ord. Der er masser af spændende og attraktive aktiviteter. Den største brandingaktivitet i Aarhus de seneste år er Olafur Eliassons regnbue over kunstmuseet Aros. Den holder også i længere tid end weekendens cykelløb.

Fup fra Telenor

Tilbuddene fra Telenoravisen 

gælder ikke i Frederikshavn

Reklamer virker, men når de så ikke holder hvad de lover, giver de bagslag. Derfor skal Telenor have en ordentlig tur i vridemaskinen her.

Fup
Forleden fik vi et 20 siders blad fra Telenor, som fortalte om slutspurt. De fylder 20 år og giver 20 %. På forsiden står der "Tilbuddene gælder fra den 02.04 - 13.05.2012." Det viste sig at være fup.
For da jeg gik ind i den lokale Telenorbutik i Frederikshavn og pegede på et af tilbuddene på side 11, blev den unge mand helt forlegen og gik ind og spurgte en pige i baglokalet til råds. Da de havde diskuteret lidt, kom han tilbage og fortalte, at headsettet desværre var udsolgt, men han kunne bestille det hjem.
- Ja tak, bare det bliver inden 13. maj, så jeg kan få rabatten, svarede jeg.

Kun på taletid
Og så påstod fyren, at det tilbud desværre ikke gjaldt. De 20 % rabat var kun på taletid. Helt i modstrid med teksten fra reklamen. På side 11 står der med fremhævet blå skrift "Du får 20 % på dem alle!"
Det forklarede jeg den unge mand, men han trak bare på de smalle skuldre.
Okay, så har jeg da en historie at skrive om på min blog, lød min harme udgangsreplik, hvilket fyren rødmende sagde ja til.

68 kr. dyrere på nettet
Nu har jeg købt headsettet via nettet, 68 kr. dyrere end den pris, der fremgår af Telenors reklame, men som altså ikke gælder.
Jeg kunne selvfølgelig klage til Forbrugerombudsmanden og få ret.
Men det er da meget sjovere at brokke sig på bloggen.