I aften slutter nullerne, århundredets første årti. Så nu gør jeg status over de 10 år med de emner, jeg skriver mest om i denne blog: Verden, sundhed og kommunikation.
Verden
Nullerne blev årtiet, hvor modsætninger mellem den islamiske og den materialistiske verden blussede op og blev til krige. Begge parter mener altid, at de andre startede krigen. Her i Vesten oplever vi, at terrorangrebene den 11. september 2001 satte det hele i gang.
Den forkerte mand sad i Det Hvide Hus, og han havde de helt forkerte folk omkring sig. Så det blev til en krig i Iran, som Bush ret hurtigt erklærede for vundet - selv om der endnu ikke er fred. Det blev også til en langvarig og stadig udsigtsløs krig i Afghanistan. Historien fortæller os, at krige ikke har vindere, kun tabere. Det har også vist sig i Irak og Afghanistan. Verden er ikke blevet fredeligere trods de mange bomber og døde soldater og civile. Modsætningerne er ikke blevet mindre. Tværtimod.
Vi kan håbe - og indtil videre ikke andet - at Obama lever op til sine løfter og afslutter krigen i Afghanistan om et par år.
Håb er også det bedste, vi har, når det gælder klimaet. Årtiet skulle have sluttet med en ny verdensaftale i København, men det gik slet ikke. Alligevel synes jeg, der er sket store fremskridt på energi- og klimaområdet i nullerne. En hel verden er blevet bevidst om, at menneskene er ved at ødelægge kloden. Enkeltpersoner, firmaer og offentlige myndigheder har sat store og små projekter i gang for at spare på energien og bruge vedvarende energi. Jeg tror, elbilen får sit gennembrud i det nye årti og at vi i den vestlige verden nedsætter vores energiforbrug betydeligt uden at fryse eller gå i mørke.
Sundhed
Her kigger jeg på Danmark og konstaterer, at danskerne er blevet sundere i de seneste ti år. Færre ryger og vores samlede vægt er faldet. Tænk på, at Minimælk er blevet danskernes topscorer i køledisken. Jeg tror også, vi er bedre form nu end for 10 år siden og vores levealder bliver højere og højere. Fint nok.
Men der er langt endnu. Vi skal først og fremmest have knækket den sociale kode. De rige og de veluddannede er blevet sundere, mens de fattige og dårligt uddannede stadig ryger, spiser chips og sidder fast i sofaen. Det kan ikke løses med et knips. Regeringen nedsatte for nogle år siden en forebyggelseskommission, som kom med et helt katalog af forslag, som regeringen straks afviste. Det burde nogen gøre noget ved.
Det er i hvert fald skrupskørt, at en pakke cigaretter kan købes for under 30 kr., når vi rent faktuelt ved, at et prishop på 20-30 kr. vil få mange til at stoppe og få mange andre til aldrig at begynde. Det er også tudedumt, at der ikke bliver arbejdet mere med motion og sund mad i skolerne. Hver skole burde have en Chris MacDonald til at sætte fut i foretagendet. Det vil ikke bare give sundere og gladere børn (og voksne). Det vil også give bedre resultater i skolerne, og det trænger vi også til. De fattiges og dårligt uddannedes børn får nemlig heller ingen uddannelse.
Kommunikation
Årtiets store nyskabelse var de sociale medier, som satte en helt ny dagsorden for kommunikation. Vi finder alle oplysninger på nettet, hvor vi flittigt kommenterer og retter. Det er ikke blot de gamle, vrisne læserbrevsskribenter, der boltrer sig på nettet. Det er næsten alle.
Skal vi have løst et problem, spørger vi vores venner på Facebook eller Twitter, og så er hjælpen der omgående. Skal vi købe et produkt, læser vi brugeranmeldelser i netshoppen eller på særlige sider for motionsfreaks, elektronikhajer eller bogorme. Læser vi en spændende nyhed på nettet, får den en kommentar eller en karakter med på vejen, eller vi sender den som link til en ven.
Den gamle model med at sende information ud til nogle brugere er stadig brugbar men ufuldstændig. Brugerne er ikke kun modtagere af information - de er også afsendere. Det skal man naturligvis bruge som kommunikationsmand, og det er både sjovt, spændende og svært, skulle jeg hilse at sige. Der kommer nye kanaler til hele tiden, og det er svært at vide, om de hitter eller bliver en døgnflue.
I de seneste år er mobilen blevet til en computer, og jeg tror, at den udvikling fortsætter en tid frem. Så vi kommunikationsfolk skal vænne os til at målrette vores budskaber til det lille format på en smartphone.
Godt nytår og held og lykke i tierne.
torsdag den 31. december 2009
lørdag den 26. december 2009
Så dyrk da motion, for pokker
En af vores venner har i nogle år haft problemer med at motionere. Han har haft forfærdeligt ondt i ryggen, og det var ekstra plagsomt, fordi han på sit job kører meget i bil. Til vores pakkespil forleden sad han så og fortalte, hvordan det hele er vendt nu
Gennem længere tid er han kommet i svømmehallens motionscenter tre gange om ugen. En tur på kondicyklen, en sveder i stepmaskinen og så nogle baner i bassinet. Det har virket.
Han har ikke længere ondt i ryggen, og han har det generelt meget bedre. Han er mere frisk og udadvendt end tidligere. Min ven er sportsmand og har altid dyrket motion, så jeg kender ham kun som frisk og udadvendt, men der har måske været en periode med den dårlige ryg, hvor han var knap så frisk.
Der findes tusindvis af historier som denne. Motion er en helt fantastisk medicin. Den virker efter få uger, og så bliver man et helt andet menneske. Man kan starte fra nul og opnå meget store forbedringer på forholdsvis kort tid. Går man i stå, kan man bare gå i gang igen og høste alle de dejlige fordele ved at motionere.
Det er ikke præk fra en sundhedsapostel. Det er bare fakta.
I starten af det nye år er alle ugebladene fyldt med slankekure, fordi kvinder og mænd vil tabe sig oven på den fede jul. Så går en hel masse mennesker og plager sig med det og træner deres rygrad ved at sige nej til kager og anden hygge. Dem om det.
I stedet kunne de vedtage med sig selv, at de vil motionere i en time tre gange om ugen. Det giver ikke samme hurtige vægttab som en kur uden fedt og fornøjelser. Til gengæld giver det et varigt vægttab, en slankere figur og et bedre humør.
Jeg ved godt, at mange synes, det er frygteligt hårdt at motionere. Det er det også. Men hvis du motionerer i en time, er det måske hårdt i et kvarter. Tre gange om ugen giver tre kvarters hårdt arbejde på en uge. Det er da mindre anstrengende end at gå i 16 timer om dagen og tænke på alt det, du ikke må spise.
Kom i gang nu, mens du har tid og overskud. Så er du allerede en uge henne i træningen, når de andre kommer i tanke om, at det har været nytår.
Gennem længere tid er han kommet i svømmehallens motionscenter tre gange om ugen. En tur på kondicyklen, en sveder i stepmaskinen og så nogle baner i bassinet. Det har virket.
Han har ikke længere ondt i ryggen, og han har det generelt meget bedre. Han er mere frisk og udadvendt end tidligere. Min ven er sportsmand og har altid dyrket motion, så jeg kender ham kun som frisk og udadvendt, men der har måske været en periode med den dårlige ryg, hvor han var knap så frisk.
Der findes tusindvis af historier som denne. Motion er en helt fantastisk medicin. Den virker efter få uger, og så bliver man et helt andet menneske. Man kan starte fra nul og opnå meget store forbedringer på forholdsvis kort tid. Går man i stå, kan man bare gå i gang igen og høste alle de dejlige fordele ved at motionere.
Det er ikke præk fra en sundhedsapostel. Det er bare fakta.
I starten af det nye år er alle ugebladene fyldt med slankekure, fordi kvinder og mænd vil tabe sig oven på den fede jul. Så går en hel masse mennesker og plager sig med det og træner deres rygrad ved at sige nej til kager og anden hygge. Dem om det.
I stedet kunne de vedtage med sig selv, at de vil motionere i en time tre gange om ugen. Det giver ikke samme hurtige vægttab som en kur uden fedt og fornøjelser. Til gengæld giver det et varigt vægttab, en slankere figur og et bedre humør.
Jeg ved godt, at mange synes, det er frygteligt hårdt at motionere. Det er det også. Men hvis du motionerer i en time, er det måske hårdt i et kvarter. Tre gange om ugen giver tre kvarters hårdt arbejde på en uge. Det er da mindre anstrengende end at gå i 16 timer om dagen og tænke på alt det, du ikke må spise.
Kom i gang nu, mens du har tid og overskud. Så er du allerede en uge henne i træningen, når de andre kommer i tanke om, at det har været nytår.
søndag den 20. december 2009
IPhone er for lækker
Tankegang sætter fokus på digital kommunikation i de kommende år, og vi starter med os selv. Derfor går vi over til IPhone, og alle ansatte får sådan et vidunder her op til jul.
Nu er min to dage gammel, og jeg må sige: Den er lækker.
Jeg har en anden smartphone i forvejen, og den var jeg glad for indtil i forgårs. IPhone er meget nemmere at betjene, og den har meget nemmere adgang til alting. Er man i tvivl, leder man bare med fingrene, og så finder man altid vej.
Uden større besvær har jeg møffet mail, nyhedstjenester, Facebook, Twitter og endda et rimeligt godt bridgespil ind på det lille vidunder. Det betyder også, at jeg begynder at twitte regelmæssigt. Det er jo ingen sag, når man har tjenesten ved hånden.
Alting står med en ordentlig skrift, så det er til at læse. Det jeg ser på den lille skærm, er det jeg har brug for. Ved andre telefoner skal man lære deres logik at kende. IPhone kender tilsyneladende almindelige menneskers logik.
Og så er de dage forbi, hvor en telefon bare var en telefon. Det er en computer. Der er mail og internet, kalender og GPS plus alt muligt andet nødvendigt og sjovt.
Det er spændende at opleve, men det er også forpligtende for en kommunikationsmand. For fremtidens målgruppe har sådan en i hånden - den kan bare endnu mere end min nye IPhone. Det betyder, at vi skal servere information og tilbyde dialog til borgernes og kundernes computertelefoner. Det skal være tilpasset formatet, og det skal være lige til at gå til som alt andet på IPhone. Det vil vi øve os i, og vi tror sådan set ikke, vi har alverden tid.
Fremtiden er lige om lidt.
Nu er min to dage gammel, og jeg må sige: Den er lækker.
Jeg har en anden smartphone i forvejen, og den var jeg glad for indtil i forgårs. IPhone er meget nemmere at betjene, og den har meget nemmere adgang til alting. Er man i tvivl, leder man bare med fingrene, og så finder man altid vej.
Uden større besvær har jeg møffet mail, nyhedstjenester, Facebook, Twitter og endda et rimeligt godt bridgespil ind på det lille vidunder. Det betyder også, at jeg begynder at twitte regelmæssigt. Det er jo ingen sag, når man har tjenesten ved hånden.
Alting står med en ordentlig skrift, så det er til at læse. Det jeg ser på den lille skærm, er det jeg har brug for. Ved andre telefoner skal man lære deres logik at kende. IPhone kender tilsyneladende almindelige menneskers logik.
Og så er de dage forbi, hvor en telefon bare var en telefon. Det er en computer. Der er mail og internet, kalender og GPS plus alt muligt andet nødvendigt og sjovt.
Det er spændende at opleve, men det er også forpligtende for en kommunikationsmand. For fremtidens målgruppe har sådan en i hånden - den kan bare endnu mere end min nye IPhone. Det betyder, at vi skal servere information og tilbyde dialog til borgernes og kundernes computertelefoner. Det skal være tilpasset formatet, og det skal være lige til at gå til som alt andet på IPhone. Det vil vi øve os i, og vi tror sådan set ikke, vi har alverden tid.
Fremtiden er lige om lidt.
torsdag den 17. december 2009
Misløkket
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er dumpet med et brag som international leder. Han måtte opgive at få lavet selv en lille klimaaftale i København. I skrivende stund er det op til Obama at løse opgaven, og det bliver spændende at se, om det lykkes.
Det var en svær opgave, den danske regering havde - måske var den umulig. Det ved vi ikke. Og der er naturligvis ikke en enkel forklaring på, at det ikke lykkedes for vores uøvede regeringsleder at stå med palmerne i hånden på hjemmebanen.
Men set fra den kedelige side af tv-skærmen har Lars Løkke brugt sin sædvanlige Christiansborg-attitude: Lidt hånlig over for modstandere. Det går ikke i FN - slet ikke.
Der er nemlig ingen modstandere. Alle er medspillere, for en aftale kræver enighed. Det er ikke nok at have et flertal eller nøglespillere med sig. Alle skal stemme for. Selv Sudan og Zimbabwe, som nærmest ikke har krav på international respekt.
Det virker, som om Løkke ikke har inddraget u-landene og ikke har taget dem alvorligt. Det har han vredt afvist, hvilket de også har reageret imod.
I den hjemlige politik er der for meget "dem og os", og der er for mange modstandere. Det ser Lars Løkke ud til at nyde. Han er flasket op med det gennem over 25 år som politiker, og han er dygtig til at være ironisk over for modstanderne.
I et internationalt spil er det simpelthen bare en dårlig vane. Der er det langt bedre at møde folk med et "Yes, we can".
Det ser vi frem til. Velkommen, Obama.
Det var en svær opgave, den danske regering havde - måske var den umulig. Det ved vi ikke. Og der er naturligvis ikke en enkel forklaring på, at det ikke lykkedes for vores uøvede regeringsleder at stå med palmerne i hånden på hjemmebanen.
Men set fra den kedelige side af tv-skærmen har Lars Løkke brugt sin sædvanlige Christiansborg-attitude: Lidt hånlig over for modstandere. Det går ikke i FN - slet ikke.
Der er nemlig ingen modstandere. Alle er medspillere, for en aftale kræver enighed. Det er ikke nok at have et flertal eller nøglespillere med sig. Alle skal stemme for. Selv Sudan og Zimbabwe, som nærmest ikke har krav på international respekt.
Det virker, som om Løkke ikke har inddraget u-landene og ikke har taget dem alvorligt. Det har han vredt afvist, hvilket de også har reageret imod.
I den hjemlige politik er der for meget "dem og os", og der er for mange modstandere. Det ser Lars Løkke ud til at nyde. Han er flasket op med det gennem over 25 år som politiker, og han er dygtig til at være ironisk over for modstanderne.
I et internationalt spil er det simpelthen bare en dårlig vane. Der er det langt bedre at møde folk med et "Yes, we can".
Det ser vi frem til. Velkommen, Obama.
tirsdag den 15. december 2009
Olsen-Banden i Blekingegade
TV2 når som sædvanlig ikke op på DR Dramas niveau med sit nye søndagaftentilbud Blekingegade.
Selv om historien ikke er stramt nok fortalt og dramaet ikke er intenst nok, sidder jeg trofast foran skærmen. Historien om banden er simpelthen så fascinerende, forunderlig og foruroligende at jeg aldrig bliver træt af den.
Fascinerende, fordi der er noget Olsen-Banden over kuppene. Alt var timet og tilrettelagt, og det udføres helt efter planen.
Forunderligt, fordi det er en historie om en gruppe idealister, der på 20 år forvandles til hårdkogte kriminelle uden selv at være opmærksom på det.
Foruroligende - fordi sagen afslørede en fatal mangel på samarbejde mellem politiet og dets egen efterretningstjeneste.
Organisationer lever deres eget liv og opbygger deres egen virkelighed, deres egen kultur og deres egne normer.Det gælder både Blekingegadebanden og politiet og for begges vedkommende blev det skæbnesvangert.
Men lad mig lige slå fast: Det var ikke politiet, der begik røverier og skød en ung betjent med vildsvinekugler. Politiet har nok begået kommunikationsfejl, men det var bandens medlemmer, der var og er skurkene i historien.Som jeg tidligere har slået fast: De skylder stadig for et mord.
Selv om historien ikke er stramt nok fortalt og dramaet ikke er intenst nok, sidder jeg trofast foran skærmen. Historien om banden er simpelthen så fascinerende, forunderlig og foruroligende at jeg aldrig bliver træt af den.
Fascinerende, fordi der er noget Olsen-Banden over kuppene. Alt var timet og tilrettelagt, og det udføres helt efter planen.
Forunderligt, fordi det er en historie om en gruppe idealister, der på 20 år forvandles til hårdkogte kriminelle uden selv at være opmærksom på det.
Foruroligende - fordi sagen afslørede en fatal mangel på samarbejde mellem politiet og dets egen efterretningstjeneste.
Organisationer lever deres eget liv og opbygger deres egen virkelighed, deres egen kultur og deres egne normer.Det gælder både Blekingegadebanden og politiet og for begges vedkommende blev det skæbnesvangert.
Men lad mig lige slå fast: Det var ikke politiet, der begik røverier og skød en ung betjent med vildsvinekugler. Politiet har nok begået kommunikationsfejl, men det var bandens medlemmer, der var og er skurkene i historien.Som jeg tidligere har slået fast: De skylder stadig for et mord.
tirsdag den 8. december 2009
3. generations håndboldpiger
Karin Mortensen var stort set den eneste, vi kendte, da håndbold-VM startede i fjernsynet lørdag eftermiddag. Og hun blev endda skiftet ud.
Men allerede nu er det meget bedre. Vi er ved at kende holdet, og lige om lidt er de unge piger vores nye darlings. Sådan et drama, som de leverede mod Tyskland, er førsteklasses tv-underholdning. Og jeg er sikker på, at vi har mange neglebidere i vente fra Pytlick & co.
Da Anja, Camilla, Anne Dorte og de andre fra Wilbecks guldhold stoppede, troede vi det var slut. Men så kom anden generation med Fruelund, Kiærskou, Karin Mortensen & co. Nu er de alle væk - undtagen Karen Mortensen. Minsandten om ikke tredje generation viser sig at være lige så lovende.
Pytlick er naturligvis en del af forklaringen. Det må han være. Vi ved, at han kan holde hovedet koldt, og at han kan få det bedste frem i holdet. Hans hold har været heldig så mange gange, at det ikke kan være rent held.
Og så er der Kim Jensen fra Aalborg, tre generationers assistenttræner. Manden, der altid kan forklare i pausen, hvad der skal ske i anden halvleg. Manden, der altid bakker op om træneren og pigerne.
Håndbold er et holdspil, og det danske landshold har nu i 15 år været med helt fremme, fordi trænere, spillere og piger har forstået det i dybden. Holdet har været igennem mange små og store kriser og har undertiden ikke haft de store stjerner. Men modstanderne har altid været bange for Danmark, fordi det er Danmark, som har vundet så mange store turneringer.
Bliv ved med det. Vi er med foran skærmen.
Men allerede nu er det meget bedre. Vi er ved at kende holdet, og lige om lidt er de unge piger vores nye darlings. Sådan et drama, som de leverede mod Tyskland, er førsteklasses tv-underholdning. Og jeg er sikker på, at vi har mange neglebidere i vente fra Pytlick & co.
Da Anja, Camilla, Anne Dorte og de andre fra Wilbecks guldhold stoppede, troede vi det var slut. Men så kom anden generation med Fruelund, Kiærskou, Karin Mortensen & co. Nu er de alle væk - undtagen Karen Mortensen. Minsandten om ikke tredje generation viser sig at være lige så lovende.
Pytlick er naturligvis en del af forklaringen. Det må han være. Vi ved, at han kan holde hovedet koldt, og at han kan få det bedste frem i holdet. Hans hold har været heldig så mange gange, at det ikke kan være rent held.
Og så er der Kim Jensen fra Aalborg, tre generationers assistenttræner. Manden, der altid kan forklare i pausen, hvad der skal ske i anden halvleg. Manden, der altid bakker op om træneren og pigerne.
Håndbold er et holdspil, og det danske landshold har nu i 15 år været med helt fremme, fordi trænere, spillere og piger har forstået det i dybden. Holdet har været igennem mange små og store kriser og har undertiden ikke haft de store stjerner. Men modstanderne har altid været bange for Danmark, fordi det er Danmark, som har vundet så mange store turneringer.
Bliv ved med det. Vi er med foran skærmen.
tirsdag den 1. december 2009
Kloge folk i god form
Krop og sjæl hører sammen. Det ved vi godt.
Nu er det videnskabeligt påvist, at motion også påvirker vores intelligens. Politiken skriver om en meget omfattende undersøgelse af unge svenske mænd, som var indkaldt til militæret i perioden 1968-1994.
- Jo bedre kondition, de unge mænd havde på sessionstidspunktet, desto højere scorede de også i de psykologiske prøver, der indgik i sessionen. Blandt andet når det gjaldt logisk intelligens, verbal intelligens og teknisk intelligens, fortæller lederen af undersøgelsen professor Georg Kuhn fra Göteborgs Universitet.
Forskerne har sammenlignet 1.200.000 unge svenskere, så det er i hvert fald ikke statistiske tilfældigheder, der er på spil.
Forklaringen på fænomenet er simpelthen, at motion stimulerer hjernen. Det gælder for børn, unge og garanteret også voksne.
Dejligt med sådan en undersøgelse. Den føjer endnu en gevinst til motionsdyrkerne. I forvejen kan vi glæde os over, at regelmæssig motion giver:
- Bedre humør
- Mere overskud i hverdagen
- Højere velvære
- Højere disciplin
- Færre sygedage
- Bedre overblik
- Bedre helbred
- Styr på vægten
1 mio. medicinalfabrikker kan forske i 1 mio. år. De vil aldrig kunne opfinde en pille med samme effekt.
Til gengæld er motion gratis, og der er ingen bivirkninger.
Nu er det videnskabeligt påvist, at motion også påvirker vores intelligens. Politiken skriver om en meget omfattende undersøgelse af unge svenske mænd, som var indkaldt til militæret i perioden 1968-1994.
- Jo bedre kondition, de unge mænd havde på sessionstidspunktet, desto højere scorede de også i de psykologiske prøver, der indgik i sessionen. Blandt andet når det gjaldt logisk intelligens, verbal intelligens og teknisk intelligens, fortæller lederen af undersøgelsen professor Georg Kuhn fra Göteborgs Universitet.
Forskerne har sammenlignet 1.200.000 unge svenskere, så det er i hvert fald ikke statistiske tilfældigheder, der er på spil.
Forklaringen på fænomenet er simpelthen, at motion stimulerer hjernen. Det gælder for børn, unge og garanteret også voksne.
Dejligt med sådan en undersøgelse. Den føjer endnu en gevinst til motionsdyrkerne. I forvejen kan vi glæde os over, at regelmæssig motion giver:
- Bedre humør
- Mere overskud i hverdagen
- Højere velvære
- Højere disciplin
- Færre sygedage
- Bedre overblik
- Bedre helbred
- Styr på vægten
1 mio. medicinalfabrikker kan forske i 1 mio. år. De vil aldrig kunne opfinde en pille med samme effekt.
Til gengæld er motion gratis, og der er ingen bivirkninger.
Abonner på:
Opslag (Atom)