mandag den 15. januar 2018

I sne og slud skal tossen ud

 Man behøver ikke at være tosset for at 
løbe en tur i snestorm. Men det hjælper.


Det ligger altid i baghovedet på mig: Hvornår kan jeg komme ud at løbe i denne uge? Jeg skal finde tre tidspunkter, hvor det passer ind, og det er ikke altid let.
I denne uge har jeg et stramt program, så for at nå de tre løbeture, skulle jeg afsted i dag. Det var ved 16.30 tiden, hvor mørket begyndte at falde på. Det stormede, og der faldt sne. Det var hundekoldt, og der var ild i brændeovnen.

Øjenlågs-studier
Der var kort sagt alle mulige gode undskyldninger for at hoppe fra og sætte sig i sofaen og studere øjenlåg.
Det overvejede jeg overhovedet ikke. Jeg tænkte mest på ruten. Det kan være direkte ubehageligt at løbe i meget hård modvind, så jeg ville gerne ned i skoven. På grund af det fremskredne tidspunkt endte det med en lidt kort tur, for når det bliver mørkt, er det farligt at løbe i skoven på denne årstid.

Dårligt vejr = dejlig tur
Det blev selvfølgelig en vidunderlig tur, og det var overhovedet ikke koldt. Sådan er det hver gang, vejret er hårdt - så bliver løbeturen en fed oplevelse.
Måske er det fordi, jeg slapper mere af og ikke presser mig selv til at løbe langt eller hurtigt. Det kan jo være lige meget i sådan et vejr. Det vigtigste er at komme afsted og at have det rart.

Falsk varebetegnelse
Derfor kalder jeg stadig mig selv for løbetosse, selv om det nærmer sig falsk varebetegnelse. Jeg er efterhånden skadet 2-3 måneder hvert år, og når jeg kommer i gang igen, når jeg i form til at løbe en halv maraton. Der er jeg ikke endnu.
Lige nu løber jeg 7-10 kilometer tre gange om ugen. 13-15 i weekenden, hvis vejret tillader det. Det er ikke meget. Det er ikke fanatisk, og det er slet ikke spor tosset.

Lidt skørt
Jeg indrømmer gerne, at det er lidt skørt at begive sig ud i en snestorm bare for at opfylde et mål om at løbe tre gange om ugen.
Men jeg havde en dejlig tur.

lørdag den 6. januar 2018

Jeg savner betalingsbalancen

Da jeg var ung, dukkede en venlig og meget pædagogisk mand ved navn Hans Bischoff med jævne mellemrum op i TV-Avisen. Så vidste vi alle sammen, at den var gal igen.
Hans yndlingsemne var betalingsbalancen. Den havde det elendigt i 1970erne og 1980erne, og Hans Bischoff kunne tegne og lege med klodser, så de her grueligheder var til at forstå for os tv-kiggere.

Indgreb fra Anker
Men det hjalp ingenting. Den blev ved med at være i kæmpe minus, den forbaskede betalingsbalance.
Anker Jørgensen talte også om den, og når han gjorde det, så han meget alvorlig ud. Så kom der et eller andet indgreb, som betød, at pengene blev mindre værd eller folk skulle betale mere i skat.
Jeg tror, de fleste danskere dengang vidste, at betalingsbalancen var vigtig for vores økonomi, og at det stod skidt til med den.

Kæmpe overskud
Siden har vi ikke hørt så meget til den. Men den er der endnu.
Der er bare sket det forunderlige, at den er gået i plus. Det har den været i mange år, og nu om dage er overskuddet på betalingsbalancen betydeligt højere, end underskuddet var dengang Anker og Bischoff gjorde os bekymrede.
I de første 10 måneder af 2017 var overskuddet på 148 mia. kr. Det betyder, at vi har solgt varer og tjenesteydelser til udlandet for 148 mia. kr. mere, end vi har købt for. En del af overskuddet er renter af gæld som følge af tidligere års overskud.

Over 1000 mia. kr.
Betalingsbalancen vendte i 1990, og der er nu ophobet pænt over 1000 mia. kr. i overskud.
Økonomer elsker at være bekymrede, så enkelte har været ude at forklare, at det store danske overskud er et problem. Men langt de fleste eksperter er enige om, at den fine betalingsbalance er et udtryk for en bomstærk dansk økonomi.

En omvendt Bischoff
Hans Bischoff er for længst gået på pension, men det er vel ikke den eneste grund til, at vi ikke længere hører om betalingsbalancen. Den gode historie er, når noget går skidt.
Jeg synes godt, vi kunne trænge til at få besøg af en omvendt Bischoff en gang imellem. En, der på en pædagogisk måde kan fortælle, hvor godt det i grunden går for dansk økonomi, og hvordan vores fælles økonomiske vejrudsigt ser ud. Det er også public service.

tirsdag den 26. december 2017

En dygtig bureaukrat

Tankegang er gået glip af en refusion af sygedagpenge på adskillige tusinde kroner, fordi vi ikke kan forstå reglerne.

Her står det på klart dansk
Det er denne passage, der har kostet os en mindre formue:
"Indberetningen er lagt i venteregistret indtil den 14. august 2017. Indberetningen kan først signeres fra denne dato. Vi sender først din indberetning til kommunen, når du har signeret den. Signering bør derfor ske, inden fristens udløb.
OBS!! Det er ikke obligatorisk at anmode om refusion i en anmeldelse. Nedenfor kan du læse om reglerne for anmodning om refusion.
Hvis du har anmodet om refusion ud i fremtiden, kan din indberetning tidligst signeres den dag, du har søgt refusion til. Ønsker du at signere din indberetning i dag, må du maksimalt anmode om refusion til dags dato. Hvis virksomheden endnu ikke er berettiget til refusion, skal du undlade at anmode om refusion i anmeldelsen af fraværet. Ret eller slet refusionsperioden og gå videre til signering."

To personer og en revisor
Du tror det næppe, men teksten stammer fra en side, der hedder NemRefusion.
To personer hos os læste smøren igennem og mente at forstå, at vi først måtte indberette sygdommen den 14. august. For en sikkerheds skyld spurgte vi vores revisor, som bekræftede vores udlægning.
Det var helt galt. Og det har vi nu fået at vide i meget klare vendinger fra en rigtig dygtig bureaukrat fra Udbetaling Danmark.
Vi har nemlig klaget og fået et afslag, der slutter med følgende selvsikre formulering: "Afgørelsen er truffet på baggrund af en samlet vurdering. Vi mener ikke, at jeres oplysninger kan føre til et andet resultat."
Slam! Der er ikke noget at komme efter. Vi skulle have søgt refusionen tidligere, og hvis vi var i tvivl, skulle vi have spurgt Udbetaling Danmark.

Fjolser på den anden side
Vi har jo ikke snydt eller fiflet. Der var tale om en gravid medarbejder, som blev sygemeldt af lægen, og så har arbejdsgiveren krav på at få refunderet sygedagpenge. Det nævner bureaukraten ikke noget om. Det hele handler om at melde sygdommen i tide, og når ansøgeren har misforstået proceduren, er der bare ikke noget at gøre.
Jeg tænker, der sker hundredvis af den slags fejl og misforståelser fra virksomheder, der ikke lige er vant til at søge refusion for gravide, der bliver sygemeldt af lægen. Eller andet, som for os som kunder kun sker én gang i et arbejdsliv, men som for bureaukraten er hverdag. For den, der kun arbejder med refusion af sygedagpenge kan det være voldsomt irriterende, at fjolserne på den anden side af skærmen ikke har sat sig ind i lovgivning, cirkulære og bekendtgørelser.
For retfærdigheden er det simpelthen ikke rimeligt, at vi ikke kan få pengene. Eventuelt imod et betaling for ekstra sagsbehandling i Udbetaling Danmark.

Kære, søde, rare Ankestyrelse
Udbetaling Danmark har været over to måneder om at afvise vores klage. De har sendt papirerne videre til Ankestyrelsen. Jeg håber, styrelsens medarbejdere er lige knap så dygtige. Jeg håber, de vurderer, om det er en arbejdsgiver, der prøver at snyde eller bøje reglerne. Eller om det blot er nogle almindelige mennesker, der ikke kender arbejdsgangen.
Det håber jeg. Men jeg tror, Ankestyrelsens afgørelse bliver en kopi af Udbetaling Danmarks, når den kommer om et ukendt antal måneder.
Det vigtigste i sagen er, at graviditet og fødsel forløb godt, så vi i Tankegang har fået endnu en glad mor.

onsdag den 20. december 2017

Hjemme hos os onanerer vi

Overskriften sikrer mig mange klik, og du er en af de skyldige.
Men den holder vand, selv om den er lidt langt ude at hente.

Ægte rødt
Vi skal tilbage til mit barndomshjem, hvor vi i mange år havde et lille billardbord på 150 x 60 cm sådan cirka. Det kunne lægges oven på et stuebord, og jeg har tilbragt mange timer med at øve mig - med at score serier og med at lave ægte rødt. Vi havde jævnligt små turneringer, og det lille bord var tæt på at blive slidt op, inden vi fik et rigtigt billardbord nede i kælderen.
Når folk spurgte mig, hvor jeg havde lært at spille billard, sagde jeg ofte, at vi havde et lommebillard derhjemme, som jeg havde spillet i timevis. Det lød meget uskyldigt, og det var bestemt også sådan ment.

Sjovt ord
Jeg skal ikke kunne sige, hvor jeg som 12-årig havde hørt udtrykket lommebillard. Men det havde jeg altså, og jeg syntes, det var et sjovt ord. Uden at tænke nærmere over det, følte jeg mig sikker på, at lommebillard var et minibillard.
Det er det sådan set også. Men det spilles altså med en kø og to kugler, som en mand kan nå ved at stikke hænderne dybt ned i sine forlommer.
At spille lommebillard er slang for at onanere. Det gjorde en venlig person mig opmærksom på, da jeg for 27. gang fortalte, at vi spillede en del lommebillard hjemme hos os.
Så holdt jeg op. Altså med at bruge udtrykket.

tirsdag den 12. december 2017

Grøn omstilling i din kommune

I dag slipper Lars Løkke for at døje med liberalisterne og folkepartiet. Han hygger sig med Macronen i Frankrig, som har inviteret statsledere til Parisaftalens to års fødselsdag.

Klimaet - en del af finansloven
Den er værd at fejre, og det er absolut vigtigt, at statsledere minder hinanden om det, de har lovet at gøre for vores ene klode. Det øger chancen for, at de også husker det, når de skal forhandle finanslov derhjemme. Det har indtil videre været ret svært at se for Danmarks vedkommende.

Kommunerne okser løs
Men klimaet er ikke kun en sag for verdensledere. Det er hverdag for dig og mig, og en af de vigtigste aktører på området er kommunerne. De arbejder med tingene i praksis, og jeg lover dig for, at der sker meget rundt omkring.
I går var jeg sammen med klimafolk fra seks kommuner, og det var meget opmuntrende at høre om store og små projekter, som er med til at nedbringe energiforbruget og brugen af kul, olie og gas.

Samsø + 100
Den mest ambitiøse kommune er lille Samsø i Kattegat, som er blevet 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi, og som nu skruer sine ambitioner yderligere i vejret.
Ringkøbing - Skjern går efter de 100 pct. i år 2020. Kommunen er godt på vej, og når muligvis i mål til tiden - muligvis et par år senere.
Det spændende her er, at kommunen ikke selv sætter store projekter i søen. Kommunen bringer gode folk sammen og motiverer dem til at gøre en særlig indsats. Og så er byrådet som regel flinkt til at give tilladelser til vindmøller og biogasanlæg.

200 mio. kr. i gevinst
Det er en flot indsats for klimaet, men det er mere end det. Der er penge i skidtet. Når Ringkøbing - Skjern Kommune er gået over til 100 pct. vedvarende energi, har borgere, virksomheder og kommunen sparet eller tjent 200 mio. kr. Det viser en beregning, kommunen har fået lavet.
For hele det danske samfund står der svimlende summer på spil. Ikke blot kan vi få billig og ren energi - vi kan også tjene på det.
Det er gode folk i kommunerne klar til at trække vod på. Lars Løkke og hans 178 kolleger i Folketinget spiller en vigtig rolle. De skal sørge for, at afgifter og underlige regler ikke forhindrer en fornuftig udnyttelse af energien.

Overskudsvarme og elbiler
Der ligger for eksempel et kæmpe potentiale i at udnytte overskudsvarme fra industrien. Men det er i mange tilfælde helt umuligt på grund af indviklede regler og afgifter, som jeg ikke forstår mig på.
Når det gælder transportområdet, er el- eller brintbiler vejen frem. Det er så tudeoplagt, men desværre er der et meget bredt flertal i Folketinget, som ikke ønsker at sætte afgifterne på elbiler ned.

Vindmøllestrøm på lager
Og så er der de kære vindmøller, som er en helt enorm dansk succes. Lige om et øjeblik er teknologierne klar til at omdanne strømmen til varme eller anden energi, der kan lagres. Så bliver vindmøllerne en endnu større milliardforretning for vores skønne forblæste land.
Grøn omstilling er allerede big business for danske virksomheder, og det bliver en væsentlig indtægtskilde for os mange år fremover. Det skyldes:
1. Hundredevis af fremsynede virksomheder, som er førende med teknologi og idéer.
2. Fortidens ambitiøse politikere på Christiansborg og omegn
3. Nutidens ambitiøse kommuner, der er meget mere grønne og meget mere udviklingsorienterede end det store flertal på Christiansborg.
4. Dig. Du er da med, ikke?

søndag den 10. december 2017

lørdag den 2. december 2017

Konfliktorienteret løbetosse

Til morgenbordet fortalte jeg begejstret om konstruktiv journalistik. Her går det ikke ud på at lede efter en konflikt men på at fremhæve det positive i en historie og  at pege på løsninger.

Dårlig nyhed = god historie
Får en journalist en statistik over mordraten i alle amerikanske byer, vil automatreaktionen være at lave en historie om den by, hvor der sker flest mord. Og at lede efter nogen, der har ansvaret.
En konstruktiv journalist vil finde den mest fredelige by og høre, hvad der mon er sket der, siden der sker så få drab.

Skrækkeligt langsom
Det problemorienterede ligger i uddannelsen - men måske også i den menneskelige natur. Det kom jeg til at tænke på, da jeg kom hjem fra en løbetur i dag.
Den var kort, synes jeg. Jeg løb pinligt langsomt. Og jeg var stærkt forpustet den sidste kilometer. Kun af ren stædighed stoppede jeg ikke.
Jeg var skuffet over min egen dårlige form og tænkte, at jeg aldrig nogensinde kommer til at løbe i et ordentligt tempo igen.
Lyder det ikke skrækkeligt?

Manden med de onde hænder
Havde jeg i stedet været en konstruktiv løbetosse, ville jeg have jublet. For jeg er lige begyndt at træne op igen efter over to måneders pause. Jeg har (haft?) en skade i højre baglår, som fysioterapeuten har behandlet 5 gange. Jeg ved ikke, om skaden er væk, så jeg har lovet manden med de onde hænder, at jeg løber forsigtigt og ikke forcerer noget. Så må det vise sig, om jeg mærker noget i benet.

Løbeglæde
I dag mærkede jeg ingenting på en tur på 6,5 kilometer. Det er da bare fantastisk :-) Jo, jeg mærkede den friske luft, den kære skov og den berusende følelse af at bruge kroppen. Og jeg mærkede i den grad mit åndedræt, da den stejle stigning dukkede op. Jeg mærkede trætheden komme snigende og havde den indre kamp med mig selv om ikke at stoppe op og få vejret. Kort sagt: Løbeglæden.
Det er en rigtig god historie.
Den er egentlig bedre end den om mit langsomme tempo.
Men det var alligevel noget værre møg :-(